Annonce
Sydjylland

Langsomme Ambulance Syd møder kritik og krav om straf

Leder af Konservative i regionsrådet Morten Weiss-Pedersen mener, at Ambulance Syd bør møde sanktioner, når selskabet ikke overholder regionens krav til eksempelvis mobiliseringstider. Arkivfoto

Det privatejede ambulanceselskab Responce straffes økonomisk, selvom det klarer sig bedre end det regionsejede Ambulance Syd, der ikke møder nogen straf. Det er Konservative stærkt utilfredse med, og partiet vil nu igen rejse forslag, der skal gøre det muligt at straffe det regionsejede ambulanceselskab.

Ambulance: Skærpede krav til Ambulance Syd er ikke nok, hvis man vil have det regionsejede ambulanceselskab til at præstere lige så godt som det privatejede Responce.

Det mener Konservative, der er dybt utilfredse med, at regionen har foreslået skærpede måltal for Ambulance Syd, der kører ambulance i det meste af regionen, for at forbedre selskabets mobiliseringstider. Mobiliseringstid er et udtryk for den tid, der går, fra en opgave modtages af et beredskab, til beredskabet har forladt basen.

Ambulance Syd overskred mobiliseringstiderne i 8,3 procent af udrykningerne i 2017. For Responce var det tilsvarende tal 3,4 procent. Alligevel kunne JydskeVestkysten i maj fortælle, at Responce, der står for ambulancedækningen i Trekantområdet, blev bedt om at betale mere end 20.000 kroner i bod for overskridelserne. Til gengæld skulle regionens eget ambulanceselskab ikke betale en krone. JydskeVestkysten kunne så tidligere på måneden fortælle, at det får regionen til at kræve et måltal på fem procent for Ambulance Syd i forhold til mobiliseringsoverskridelser. Men det er slet ikke nok, mener Konservative.

Annonce

Sagen kort


  • JydskeVestkysten fortalte i maj, at Responce i 2017 betalte bod på 23.050 kroner for i enkelte tilfælde at have overskredet mobiliseringstiderne. Til gengæld mødte Ambulance Syd ikke nogen økonomisk sanktioner, selvom Ambulance Syd klarede sig dårligere end Responce i forhold til både nedetid og mobiliseringstider. Det skyldes, at Ambulance Syd ikke ligesom Responce har en kontrakt, hvor der indgår en økonomisk sanktion, hvis visse måltal ikke overholdes.
  • Region Syddanmark kræver, at mobiliseringstiderne holdes inden for 90 til 180 sekunder alt efter, hvornår på dagen opgaven kommer.
  • Den Falck-ejede ambulanceoperatør Responce står for ambulancedriften i Trekantområdet. Regionens eget selskab Ambulance Syd dækker resten af regionen.
  • Ambulance Syd overtog ambulancedriften i Region Syddanmark efter det hollandske selskab Bios, som blev erklæret konkurs i sommeren 2016.

Ikke godt nok

- Hvis man opererer med straf til Responce for ikke at overholde mobiliseringstiderne, må der også være en sanktion overfor Ambulance Syd. Jeg kan ikke forstå, at Responce skal behandles dårligere, siger Konservatives leder i regionsrådet, Morten Weiss-Pedersen.

Derfor stillede han tilbage i maj et forslag om, at Ambulance Syd også skulle kunne sanktioneres, når mobiliseringstiderne ikke overholdes. Det fik regionsrådet til at beslutte, at administrationen skulle kigge på at opsætte nye måltal for Ambulance Syd. Men ifølge Morten Weiss-Pedersen betød det også, at det skulle undersøges, hvordan Ambulance Syd fremadrettet vil skulle kunne sanktioneres på lige fod med Responce.

- Jeg mener, at der var en forståelse af, at der også skulle være en sanktionsmulighed. Men således oplyst vil jeg da gensende vores forslag. For det der er ikke godt nok, siger Morten Weiss-Pedersen.

Afviser økonomisk straf

I referatet fra dagsordenen fra regionsrådsmødet 28. maj, hvor Konservatives forslag blev taget op, fremgår det kun, at regionen er blevet bedt om at kigge på nye måltal for Ambulance Syd. Koncernchef i Region Syddanmark Jørgen Bjelskou oplyser til JydskeVestkysten, at han heller ikke mener, at regionen er blevet bedt om at se på, hvordan Ambulance Syd kan sanktioneres på lige fod med Responce.

Oprindeligt mente Konservative, at Ambulance Syd skulle straffes økonomisk på lige fod med Responce, men det konkrete forslag er partiet nu selv modstander af. Ifølge Morten Weiss-Pedersen vil det nemlig kun presse Ambulance Syd yderligere og forværre problemerne med de mange mobiliseringsoverskridelser.

- En økonomisk straf vil ikke være den rigtige løsning. Vi skal finde andre måder at sanktionere Ambulance Syd på lige fod med Responce, og jeg anerkender, at det er en meget kompleks opgave, siger formanden, der ikke selv har et helt klart bud på, hvordan Ambulance Syd bør straffes.

- Det kunne eksempelvis være, at man ramte lederne på resultatlønskontrakterne. Men det er embedsværkets opgave at finde ud af det, siger Morten Weiss-Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce