Annonce
Indland

Langt de fleste unge får plads på ønskegymnasiet

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Mere end 19 ud af 20 danske unge kan glæde sig over at have fået deres førsteprioritet i valget af gymnasium.

Ud af 29.542 ansøgere til STX har 95,6 procent af landets unge fået deres førsteprioritet.

Det er mere end 19 ud af 20 unge, der til sommer kan starte på det gymnasium, som de har ønsket som førstevalg. Det viser en ny opgørelse fra Danske Regioner.

- Det er en balance mellem at sikre, at så mange som muligt får deres førstevalg, men også at der er gode ungdomsuddannelsestilbud i hele landet, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

I hver region findes et eller flere fordelingsudvalg, der fordeler ansøgere til STX og HF inden for et bestemt geografisk område. Udvalgene træffer afgørelser om fordeling af de optagelsesberettede ansøgere.

Hvis et gymnasium har flere ansøgere, end der er plads til, udvælges eleverne på baggrund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet.

- Hvis vi gør plads på gymnasierne med de fleste valgmuligheder af særlige fag i de største byer til alle unge, der har lyst, så kan det til sidst være rigtig svært at opretholde et godt ungdomsuddannelsestilbud i de mere tyndtbefolkede områder, siger Stephanie Lose.

Målt på regioner trækker Region Hovedstaden gennemsnittet ned. Her har 92,1 procent unge fået deres førstevalg. Det er der en god grund til ifølge Stephanie Lose.

- I Region Hovedstaden er der mange unge, der har et gymnasium tæt på. Alle kan ikke nødvendigvis få det, de søger. De får så det gymnasium, de har prioriteret længere nede på listen.

- Den lavere procentdel har nok også noget at gøre med, at der i en periode er et gymnasium, der er mere populært end et andet. Så søger de et sted, men får et andet, siger hun.

Regionerne Nordjylland og Sjælland trækker landsgennemsnittet op med hele 99,6 procent, som har fået plads på førstevalget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce