Annonce
Varde

Langt flere ansøgninger, end der var penge til

Outrup Speedway Club får 100.000 kr. til en ny servicebygning med kiosk, toiletter, handikapvenlige toiletforhold og adgangsvej. Arkivfoto

540.000 kroner uddelt fra LAG Fanø-Varde til projekter i Varde Kommune. Projekterne skal både skabe flere jobs og mere liv i lokalsamfundene.

Varde: Første uddelingsrunde af LAG-midler i LAG Fanø-Varde var en ren gyser, skriver LAG Fanø-Varde i en pressemeddelelse.

Der var ikke færre end 18 indsendte ansøgninger, og da der var ansøgt om mere end tre millioner kroner fra en pulje på knap 1.6 millioner kroner for hele 2019, så var det givet på forhånd, at der skulle foregå en hård prioritering. Støtten er gået til projekter, der både skal skabe flere jobs og mere liv i lokalsamfundene.

Annonce

540.000 kroner uddelt her:

Følgende lokale projekter i Varde Kommune modtog tilsagn om tilskud på LAG bestyrelsesmødet 26. februar.

Contom ApS, Varde, modtager 240.400 kr. til etableringen af et mikrobryggeri med speciale i fadlagret øl.

Hesselhogaard, Starup, modtager 100.000 kr. til ombygning af en hestestald til værelsesudlejning og lokaler til klinik til Body SDS.

Pension Lærkelil, Skovlund, modtager ligeledes 100.000 kr. til opførelse af ferie/udlejningshytter i forbindelse med den bestående bed & breakfast.

Liv i Lunde ApS, Lunde, ønsker at forbedre rammevilkårene for landsbyklyngen Lunde-Lydum-Kvong ved at styrke købmandsforretningen i Lunde. Købmandsbutikken sikrer indkøbsmuligheder og fungerer som et fælles mødested. Hvor meget købmandsbutikken er støttet med fremgår dog ikke af pressemeddelelsen fra LAG Fanø-Varde.

Outrup Speedway Club, Outrup, ønsker at udskifte og udvide utidssvarende servicefaciliteter for at kunne tiltrække stadig flere brugere og gæster. Klubben modtager 100.000 kr. til en ny servicebygning med kiosk, toiletter, handikapvenlige toiletforhold og adgangsvej.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce