Annonce
Aabenraa

Langt om længe: Gamle museumsplaner vækkes til live

Det var som juleaften for daværende overinspektør Katrine Kampe og museumsinspektør Morten la Cour, da Franciska Clausen-samlingen ankom til Aabenraa i januar 2012. Dengang var der stadig en tro på, at en ny udstillingsbygning var lige på trapperne. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
I november skal kultur- og fritidsudvalget tage stilling til en ny museumsplan for Aabenraa. Den skal indfri løftet om plads til en permanent Franciska Clausen-udstilling, men også Søfartsmuseet skal tænkes med i arbejdet, er udvalgsformands indstilling.

Aabenraa: Armbevægelserne var store tilbage i 2011. Fonden Franciska Clausens Samlinger lod sig overbevise om, at Aabenraa-kunstnerens efterladte værker skulle hjem, og det skulle naturligvis følges op med byggeriet af en ny kunstbygning ved Brundlund Slot, så de kunne komme til ære og værdighed.

I 2017 ville tilbygningen stå klar, var den daværende formand for kultur- og fritidsudvalget, Povl Kylling Petersen (S), overbevist om, og han trak da også selv i arbejdstøjet, da han sammen med daværende lokalredaktør Mikael Justesen og de to tidligere erhvervsfolk Erik Skifter Andersen og Niels Bergh-Hansen sikrede penge til den forestående arkitektkonkurrence.

Og ja - mere er der ikke sket. Fredninger, besværlige jordbundsforhold og andre benspænd satte arbejdet i stå, og Francisca Clausens værker står stadig i magasinet og samler støv.

Nu er der imidlertid håb forude.

Annonce
Der er ingen tvivl om, at Franciska Clausens samlinger har fortjent en bedre skæbne, men vi skal også se med et samlet blik på vores museumstilbud i Aabenraa.

Henrik Harnow, direktør Museum Sønderjylland

Samlet løsning for museerne

I sidste års budgetforlig fik partierne skrevet ind i aftalen, at hvis de 20 millioner kroner, der er afsat som kommunalt tilskud til en ny kunstbygning, ikke skulle gå tilbage i kassen, så skulle der "foreligge en samlet plan for projektet inden udgangen af 2019".

Det har fået sat nyt skub i arbejdet.

- Vi arbejder lige nu på højtryk, så vi kan få et oplæg færdigt til kultur- og fritidsudvalgets møde i november, fortæller udvalgets formand, Lars Kristensen, der i uge 43 mødes med gruppeformændene for alle partier minus Enhedslisten, da Jens Bundgaard Nielsen også i fjor valgte at stå uden for budgetforliget. Her skal de lægge sig fast på placeringen.

- Vi har flere placeringer i spil, men jeg vil gerne have lov til at vente med at løfte sløret for noget, før vi har fået det diskuteret, siger Lars Kristensen, der til gengæld gerne vil fortælle, at der arbejdes med en samlet løsning for byens to museer, så både kunsten og kulturhistorien, som Søfartsmuseets repræsenterer, løftes.

- Det er det, der giver mening i min verden, som udvalgsformanden udtrykker det.

Penge eller bygning først?

Det kommende oplæg udvikles i tæt samarbejde med Museum Sønderjylland, som jo både Kunstmuseet Brundlund Slot og Søfartsmuseet er en del af, og her glæder direktør Henrik Harnow sig over, at der er kommet skred i planerne.

- Vi har givet kommunen en vision for, hvad vi gerne vil tilbyde. Nu er det så op til politikerne at beslutte, hvad de gerne vil have, og så fortsætter vi arbejdet derfra, siger Henrik Harnow.

En af de første beslutninger, der herefter skal træffes, er den videre rækkefølge i projektet.

- Skal vi finde pengene først og så lave arkitektkonkurrencen, eller skal vi lave arkitektkonkurrencen og derefter gå ud og forsøge at rejse midler til det byggeri, der er tegnet? Man kan jo gøre det på begge måder, siger Henrik Harnow, der understreger, at det bliver altafgørende at få en eller flere af de store fonde med ombord, så nybyggeriet kan finansieres.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce