Annonce
Biler

Langt skrappere krav til bilernes sikkerhed

Den nye Ford Kuga suv er en af de bilmodeller, som nåede at komme med under 2019-reglerne sidste år, hvor den hentede 5 Euro NCAP-stjerner. Foto: Euro NCAP
Fra 2020 kommer der højere krav til crashtest, nødbremser, børnesikkerhed og elektroniske hjælpesystemer, så der skal der langt mere til for at få de maksimale 5 Euro NCAP-stjerner.

Fra nytår bliver der stillet markant større krav til sikkerheden i nye biler. Det betyder, at det bliver sværere at få de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP, som sikkerhedstester biler.

Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, og dansk repræsentant i Euro NCAP, forklarer, hvad ændringerne betyder.

- 2020 bliver et nyt kapitel. Det bliver sværere at få 5 stjerner, og det bliver umuligt at sammenligne testene bagudrettet. Euro NCAP-testen er løbende blevet forfinet og bliver nu meget mere kompleks. Den bliver mere realistisk, både hvad angår sikkerheden for børn og voksne, og så kigger man med mere skarpe øjne på beskyttelsen af bløde trafikanten som cyklister og fodgængere, siger han.

Derfor er der nærmest også kø her op mod årsskiftet, hvor en lang række bilproducenter har travlt med at få testet modeller efter de gamle regler.

Annonce

Skærpede krav

De nye Euro NCAP-sikkerhedskrav omfatter blandt andet:

- Mere realistiske chrashtests, hvor bilerne deformeres på en anden måde.

- Crashtest dukker, som reagerer og måler mere realistisk.

- Mere fokus på børnesikkerhed.

- Flere point til nødbremser, der kan reagere på bløde trafikanter som fodgængere og cyklister.

- Belønning til bilproducenter bag hybrid, plug-in og elbiler, der informerer grundigt om, hvor og hvordan man finder stærkstrømskabler ved ulykker og afbryder disse.

Nye teknologier

Det handler nu i stigende grad om langt mere end selve mødet med muren i crashtesten. Denne bliver dog også ændret, så sammenstødene bliver mere realistiske, mens sikkerheden for børn bliver bedømt anderledes og opsætningen af de såkaldte ”crashtest dummies”-dukker ændret.

Samtidig bliver der stillet større krav til hjælpeudstyr som nødbremser, der også skal tage højde for bløde trafikanter som fodgængere og cyklister. Det vil også give point at have effektivt såkaldt car-2-car kommunikation, hvor bilerne kan tale sammen og for eks. advare om trafik-kø, uheld eller glatte veje. Det er noget, som f.eks er muligt i den nye VW Golf, mens Volvo har haft det i en periode på visse modeller. Desuden bliver der lagt vægt på, at udbydere af elbiler, hybrider og plug-in hybrider har en grundig information om, hvor og hvordan for eks. stærkstrømskabler kan afbrydes ved ulykker.

Søren W. Rasmussen forklarer den udvikling, som er i gang.

- I gamle dage kiggede man kun på selve crashtesten, så begyndte man at se på det udstyr, som skulle forhindre, at man kørte galt, som bl.a. ESC og linjevogterne. Nu kigger man også på, hvad der sker, når man er kørt galt, og hvordan fører og passager klarer sig så. Nu er det hele paletten både før under og efter et sammenstød, siger Søren W. Rasmussen.

Euro NCAP skal også vurdere de nye infotainment- og sikkerhedssystemer. Her er dog endnu ikke klarlagt retningslinjer for, hvordan det stigende antal storskærme skal vurderes. Der er heller ikke taget specifikt stilling til nye systemer, der ved hjælpe af kameraer i kabinen reagerer, hvis føreren er ved at falde i søvn eller bruger sin mobiltelefon under kørslen. Sådanne har Mazda og Subaru lanceret i år, mens BMW, Volvo og Mercedes har eller på vej med lignende systemer.

- De grundlæggende sikkerhedsmæssige ting i bilerne er gode, men nu kommer alle de her ”add ons” altså småelementer, som kan forebygge en ulykke, og dem er vi nødt til at kigge på, siger Søren W. Rasmussen.

De første biler forventes at blive testet efter de nye regler til februar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce