Langt tilløb: Efterskole tager imod rekordstort antal elever i ny historisk bygning
Forstander Kirsten B. Hansen elsker, at Højer Designefterskole nu har fået endnu en historisk bygning under sine vinger. Højer Tæppefabrik har trods alt rødder helt tilbage til 1877, hvor det hele begyndte med et uldspinderi, og skolen har da også en bog på trapperne om netop sine bygninger. Foto: André Thorup
Råt og poleret. Der er begge dele i den gamle tæppefabrik, som Højer Designefterskole er klar til at tage i brug efter et års gennemgribende renovering. Forstander Kirsten B. Hansen håber dog ikke, det slutter her. Næste skoleår bliver rekordår med 150 elever.