Annonce
Vejen

Langtfra nogen faneflugt i Stenderup

Højskoledag i Stenderup Forsamlingshus. Foto: Hans Kristian Lundsgaard

STENDERUP: Frontliv, faneflugt og fangelejr!

Det var titlen på højskoledagens foredrag i Stenderup Forsamlingshus.

Faneflugt var der bestemt ikke, da mere end 50 personer mødte op til den årlige begivenhed, fortæller formand for Stenderup Menighedsråd Hans Kristian Lundsgaard.

Dagen indledtes med en gudstjeneste ved sognepræst Eva Holm Riis i kirken.

Efter frokost i forsamlingshuset var scenen gjort klar til museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg slot. Han fortalte om forholdene for de sønderjyske mænd, der mere eller mindre mod deres vilje deltog i første verdenskrig.

Flere lydklip med interviews med nogle af disse mænd gjorde indtryk på de fremmødte. Familiernes afsavn hjemme i Sønderjylland fik folk et indblik i.

Efter foredraget optrådte formand for Føvling Menighedsråd Else Jørgensen og organist Bjarne Hansen med forbudte sange fra tiden 1864 til 1920 i Sønderjylland. Flere sange med en forkærlighed for det danske fædreland var forbudt af de tyske myndigheder, men sønderjyderne kendte disse sange, og kunne dem udenad.

Annonce
Bjarne Hansen og Else Jørgensen sang forbudte sange ved højskoledagen i Stenderup Forsamlingshus. Foto: Hans Kristian Lundsgaard
Højskoledag i Stenderup Forsamlingshus. Foto: Hans Kristian Lundsgaard
Højskoledag i Stenderup Forsamlingshus. Foto: Hans Kristian Lundsgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce