Annonce
Aabenraa

Larm fra kampfly stopper ikke ved kommunegrænsen

Forsvarsminister Trine Bramsen besøgte i august nogle af de beboere, der bor aller tættest på Flyvestation Skrydstrup. Her er det Kenneth Nørgaard Holm, der hilser på ministeren. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Forsvarets nye kampfly, F-35, der får base i Skrydstrup fra 2023, larmer mere end de gamle. Ved flyvninger om natten vil de kunne genere borgere i den nordlige del af Aabenraa Kommune.

HOVSLUND: Beboerne i den nordligste del af Aabenraa Kommune - det vil sige Genner, Hovslund Stationsby, Rugbjerg og Øster Løgum vil blive ramt af mere støj, når forsvaret i 2023 begynder at bruge de nye F-35 jagerfly i stedet for de nuværende F-16 fly.

Flyvemaskiner larmer ikke mere om natten, end de gør om dagen. Men grænserne for, hvor meget støj, der må være fra flyvepladser, er lavere om natten end om dagen.

I Aabenraa Kommune er det kun den støj, der må tåles ved natlige overflyvninger, der overskrides.

De nye fly skal have base på Flyvestation Skrydstrup ligesom de gamle F-16 fly har det i dag. De nye larmer mere end F-16 flyene, og derfor har der været stor fokus på de gener, som beboerne nær Flyvestation Skrydstrup ventes af få.

Men folk, der bor længere væk, risikerer altså også at blive påvirket af flystøjen.

Hovslund ligger 12 kilometer fra Flyvestation Skrydstrup i lige luftlinje. I Norge har man forlænget risikozonen for støjskader fra F-35 jagere til 17 kilometer fra startbanen.

Annonce

Kompensation for larm

Forsvarsministeriet har endnu ikke fundet en model for, hvordan de mest støjplagede beboere skal kompenseres, og det er også uvist, om beboere i Aabenraa Kommune kan blive omfattet af ordningen.

Kompensationen kan være alt fra opkøb af de værst plagede ejendomme til tilskud til lydisolering af vinduer.

Høringssvar

Forsvarsministeriet har gennemført en høring på baggrund af de støjgener, der ventes i Skrydstrup og omegn, når først de nye jagerfly begynder at starte og lande.

Aabenraa Kommune er blandt dem, der har indsendt høringssvar.

Forsvarsministeriet har lovet at kompensere de beboere, der bliver mest udsat for støjgener, når de nye kampfly går på vingerne. Om det også kommer til at omfatte beboere i Aabenraa Kommune er uvist, men formanden for teknisk udvalg, Arne Leyh Petersen (DF), har forsøgt at sikre dem kompensation gennem høringssvaret.

- Vi forventer, at alle borgere i den nordlige del af kommunen, der er støjbelastede som følge af udvidelsen, vil blive omfattet af kompensationsordningen, skriver udvalgsformanden til Forsvarsministeriet.

Ministeriet har tidligere oplyst til JydskeVestkysten, at resultatet af høringen vil blive offentliggjort inden efterårsferien i uge 42.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce