Annonce
Varde

Larmende supersommerhuse i Blåvand er det store stridspunkt i nye lokalplaner

Blåvand Grundejerforening vil som i Vejers Strand, hvor billedet er fra, kæmpe for, at det i fremtiden kun skal være muligt at bygge sommerhuse op til 200 kvadratmeter. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Varde Kommune forbereder tre længe savnende lokalplaner for Blåvand. Allerede nu så er fronterne trukket op. Blåvand Grundejerforening vil ikke have nye supersommerhuse med 20-30 sengepladser. Politikerne er delte i spørgsmålet.

Blåvand: Det er som at bo ved siden af en lejrskole med larm fra morgen til aften. Sådan oplever flere sommerhusejere det ifølge formanden for Blåvand Grundejerforeningen, Søren Bjerre, efter Varde Kommune har givet tilladelse til flere såkaldte supersommerhuse med 20-30 sengepladser i Blåvand.

- Der er simpelthen så meget larm. Vi får klager fra vores medlemmer, siger Søren Bjerre.

Han ser derfor frem til, at Varde Byråd vedtager tre nye og meget længe savnede lokalplaner for Blåvand.

- Det har vi kæmpet for i lang tid. Det er på høje tid, siger Søren Bjerre.

Annonce
De skal ikke placeres i et gammelt sommerhusområde med mindre sommerhuse. Det er to verdener, der støder sammen, og det er en gene for dem, der har et sommerhus for at få fred og ro.

Byrådsmedlem Henrik Vej Kastrupsen, (L) om supersommerhuse

Maksimalt 200 kvadratmeter

Men allerede inden Varde Kommune har fremlagt et forslag til lokalplanerne, så er fronterne trukket skarpt op.

- Vi vil kæmpe for lokalplaner med mulighed for sommerhuse på maksimalt 200 kvadratmeter. Ligesom i Vejers Strand, siger Søren Bjerre.

Han var forleden på rundtur med medlemmerne af Udvalget for Plan og Teknik og en repræsentant fra Feriekompagniet i Blåvand. Her beså udvalget flere meget store sommerhuse, som der allerede er givet tilladelse til. Og størrelsen er afgørende for Søren Bjerre.

- Hvis sommerhuset først står det, så kan du ikke lovgive om, hvor mange sengepladser der er, siger Søren Bjerre.

Hvis der eksempel tillades ti supersommerhuse med plads til 20 gæster, så svarer det til et større hotel med 200 sengepladser. En konsekvens, som for grundejerforeningen er helt uacceptabelt. Så er det at snige et væld af små feriecentre ind i Blåvand, som ifølge grundejerforeningen allerede har nået sit maksimum. Det skal ses i lyset af de enorme protester med det mulige hotelprojektet på Hafnia-grunden.

Strenge krav til arkitektur

Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, finder ikke, at det er et enten eller efter rundturen. Han er selv overrasket over, at store sommerhuse, hvis de er placeret rigtig i naturen, ikke syner af meget.

- Når det er sagt, så må vi have strenge krav til arkitekturen, siger Preben Friis-Hauge.

Krav, som gør det svært at bruge sommerhusene som en lejrskole med 30 sengepladser.

Preben Friis-Hauge er derfor ikke afvisende over for at tillade sommerhuse på over 300 kvadratmeter, hvis grundene er større end 3.000 kvadratmeter.

Placer dem for sig selv

Samme udgangspunkt har Socialdemokratiets Søren Laulund. Men kun til et vist punkt.

- Vores fokus er kvalitetsturisme. Det kunne være, vi kunne få lov til at prøve noget som frikommune, siger Søren Laulund.

Altså store sommerhuse, men med krav om, at der kun må være et maksimalt antal sengepladser. Han har ikke noget imod store sommerhuse over 300 kvadratmeter, men det må ikke være som en mindre lejrskole med plads til 20-30 gæster.

- Dem vil vi gerne undgå, siger Søren Laulund.

Henrik Vej Kastrupsen (L) har som udgangspunkt ikke noget imod supersommerhuse, men deres placering.

- De skal ikke placeres i et gammelt sommerhusområde med mindre sommerhuse. Det er to verdener, der støder sammen, og det er en gene for dem, der har et sommerhus for at få fred og ro, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Så vejen frem for ham er at finde et helt nyt område til supersommerhusene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce