Annonce
Sydjylland

Larmende tavshed fra Tolke Danmark

Tolke Danmark skal til møde med Region Syddanmark tirsdag eftermiddag. (Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix 2015)

JydskeVestkysten har flere gange siden fredag via både mail og telefon forsøgt at få en kommentar fra tolkefirmaet Tolke Danmark, som Region Syddanmark overvejer at opsige samarbejdet med.

Direktøren i Tolke Danmark er ikke vendt tilbage på vores henvendelser, så det har derfor ikke været muligt for os at få svar på vores spørgsmål.

Vi ville gerne have haft svar på spørgsmål, om hvilke krav Tolke Danmark stiller til deres tolke.

Ligesom vi også gerne ville have forklaret, hvad Tolke Danmark tænker om den kritik, som Region Syddanmark har rejst.

Desuden ville vi også gerne have svar på, hvad Tolke Danmark ville forklare på det møde, der skal afholdes med Region Syddanmark tirsdag d. 7. februar klokken 16.

Og til slut ville vi gerne have haft en kommentar fra Tolke Danmark til de sager, hvor sundhedsvæsnet i Region Syddanmark har oplevet, at tolkene enten ikke har bekræftet eller ikke er mødt op til de aftaler, hvor Tolke Danmark har været booket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce