Annonce
WORLD AIDS DAY

Lars blev smittet med hiv for 10 år siden: - Jeg er ikke nogen stakkel

Hiv-smittede Lars Kvistgaard er 30 år gammel, arbejder som tv-tilrettelægger og bruger meget af sin fritid som frivillig i Aids-fondet og foreningen Hiv-Danmark. Foto: Aids-fondet
30-årige Lars Kvistgaard blev smittet med hiv for 10 år siden. Her fortæller han om at leve med virussen.

- Inden jeg selv blev smittet, kendte jeg ikke rigtigt noget til det. Jeg troede, jeg kunne se på folk, om de var smittede. Jeg var blevet testet et par gange tidligere, hvor den var negativ. Efter en episode gik jeg til lægen og blev testet igen. Jeg taler ikke om, hvordan jeg blev smittet.

Da jeg lige var blevet testet positiv, følte jeg at jeg kunne se virussen kravle rundt inde under huden på mine arme. Jeg følte mig rigtig klam, og holdt mig væk fra dating og sociale ting det første halve år. Derefter blev det gradvist bedre og bedre. I dag er jeg lidt ligeglad med det og lever mit liv, som jeg vil.

Jeg tager en pille hver dag, der gør, at virussen ikke kan måles i mit system. Det betyder også, at jeg ikke smitter. Det er lidt som at tage en vitaminpille. De fleste dage tænker jeg ikke over det, men en gang i mellem kan det godt give et sådan "gud, det er fordi, jeg har hiv". Men så tænker jeg heller ikke mere over det.

Første gang, jeg fortalte nogen om det, var faktisk et uheld, fordi jeg skulle ringe og melde mig syg på mit arbejde, og så fløj det bare ud af mig: "det er fordi jeg har fået hiv", og så var jeg sådan fuck, det skulle jeg ikke have sagt, "du må ikke sige det til nogen", sagde jeg så. Efter det var det min bedste ven.

Jeg er ikke bange for at fortælle det til folk, og jeg fortæller det uden drama. Måske er det fordi, jeg selv er blevet sikker i det. Jeg ved, jeg ikke smitter, så jeg siger bare "jeg har hiv, sådan er det". Jeg har stort set aldrig oplevet folk, der har reageret negativt, det er sket meget få gange.

Jeg bruger meget af min fritid på at hjælpe andre, der er nysmittede - især unge. Deres problemer fylder meget. Nogle holder det fuldstændig hemmeligt for venner og familie, nogle kan ikke finde ud af at tage deres medicin. Det kan være rigtig hårdt at lytte til. Der var især en ung, der synes det var så ubehageligt at skulle tage den pille hver dag, at han skyllede dem ud i toilettet, så der ikke var nogen, der så, at han ikke tog dem. Det tager cirka fire-fem dage uden piller, og så er virus tilbage i systemet.

Jeg var selv en del af et ungenetværk, da jeg lige var blevet smittet, og det hjalp mig rigtig meget. Bare det at møde andre, der også har det, betød virkelig meget, for da jeg lige havde fået det, så jeg det lidt som, at det er "outcastet", der får det. Så det, at jeg mødte nogle andre som var vidt forskellige fra mig, det var rigtig sundt for mig.

Jeg tror, alle oplever skam, fordi det netop er en seksuel sygdom. Folk tænker altid, hvordan han mon har fået det, og "han har sikkert været løs på tråden". Der er mange fordomme omkring, hvordan man har sex, fordi man netop har fået en seksuelt overført sygdom.

Der er mange, der ikke tør spørge ind til ting, men jeg vil hellere spørges om noget, som jeg så kan sige, at jeg ikke har lyst til at svare på, end føle at de holder spørgsmålene tilbage.

Man bliver tit mødt af sådan en "stakkels dig", og det har jeg ikke brug for.

Jeg føler mig ikke som en stakkel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce