Annonce
Sport

Lars Eller sætter gang i sent målshow for Capitals i sejr

Kim Klement/Ritzau Scanpix
Washington Capitals henter den ottende sejr ud af ni mulige med fire mål i tredje periode mod Tampa Bay.

Den danske ishockeyspiller Lars Eller kom på måltavlen for Washington Capitals, da holdet natten til søndag dansk tid vandt 5-2 på udebane over Tampa Bay Lightning.

De to første perioder bød kun på én scoring til hvert af holdene. Men i tredje periode havde Capitals fået indstillet målsigtet.

Efter to minutters spil modtog Lars Eller en pasning i højre side af banen, og uden at betænke sig hamrede han pucken op i det nærmeste målhjørne til stillingen 2-1.

45 sekunder senere øgede holdkammeraten Garnet Hathaway føringen til 3-1.

Tampa Bay Lightning fik reduceret til 2-3, men på to scoringer af T. J. Oshie og Tom Wilson endte det med en sejr på 5-2 til Capitals.

Det er den ottende sejr i de seneste ni kampe for holdet fra den amerikanske hovedstad.

Med sin scoring er Lars Eller oppe på seks mål i denne sæson og 122 mål i sin tid som NHL-spiller.

Oliver Bjorkstrand fik over 20 minutters tid på isen, men var ikke blandt målscorerne, da Columbus Blue Jackets tabte i overtid mod Ottawa Senators. Den ordinære kamp endte 4-4.

Frederik Andersen indtog til gengæld en hovedrolle med hele 36 redninger, da Toronto Maple Leafs vandt et rent canadisk opgør mod Edmonton Oilers med 4-1. Danskeren vogtede Torontos mål i samtlige 60 minutter.

Veteranen Frans Nielsen og Detroit Red Wings vandt 2-1 over Montreal Canadiens, der ellers havde fordel af hjemmebane og en stime på tre sejre i træk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];