Annonce
Vejen

Lars svømmer Danmark rundt: Er nu nået til København

Lars Simonsen og mor-Ilse jubler over ankomsten til København. Privatfoto.
Tirsdag den 25. juni nåede ekstremsvømmer Lars Simonsen fra Vejen frem til Helgoland Badeanstalt på Amager Strandpark.

Vejen: I juni sidste år begyndte Lars Simonsen en svømmetur rundt om Danmark. For en måned siden krydsede han Kattegat, rundede Nordsjælland og er nu to tredjedele gennem ekspeditionen.

- Ligesom Skagen var en milepæl for mig og turen rundt om Kronborg var en stor oplevelse, så er ankomsten til København noget af det, jeg har glædet mig til hele vejen, siger Lars Simonsen i en pressemeddelelse.

Når Lars Simonsen rammer København, bliver han den første nogensinde, der har svømmet hele vejen fra den danske/tyske grænse, gennem Vesterhavet og til København. Målet er at svømme hele Danmark Rundt.

Annonce

Forældre med på turen

Med på turen er Lars Simonsens forældre. Mor-Ilse vandrer samme rute langs stranden, mens Lars’ far sørger for transport og logistik. Sammen bruger de turen til at sætte fokus på Julemærke Fonden og Depressionsforeningen.

Især mor-Ilse ved, hvor godt naturen og havet er for depressionsramte:

- Jeg har selv været indlagt flere gange, men gåturen langs den danske kyst har helbredt mig, fortæller Ilse Simonsen.

Da familiens ekspedition rundt om Danmark begyndte sidste år, kunne Lars Simonsen knap nok svømme. Netop derfor var svømmeprojekt rundt om hele landet dragende, forklarer han:

- Jeg synes jo bare det var en fantastisk idé – som et rigtig eventyr.

Tidligere har Lars Simonsen sammen med sin kone og børn rejst flere måneder gennem Sydamerika, brugt halvandet år i kajak fra København til Istanbul og padlet 2000 kilometer gennem Canadas og Alaskas vildmark i kano.

Når Lars Simonsen runder Amager Strandpark, mangler han "kun" 400 kilometer for at nå frem til Flensborg Fjord og dermed blive den første person, der svømmer hele vejen rundt om Danmark.

Når Lars Simonsen ikke svømmer rundt om Danmark, holder han foredrag om familiens eventyr:

- Jeg vil gerne inspirere til et liv, hvor man tør sige ja, siger han.

Familien blogger på www.livetergodtfølgos.dk og Facebook – Life is good follow us

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce