Annonce
Billund

Lars Hansen fik sparket i håndtrykssag: Nu appellerer han sin eksklusion

Byrådsmedlem Lars Hansen (tidligere V) beder nu Venstres generalforsamling i foråret om at tage ham tilbage i partiet. Arkivfoto: Martin Ravn
Byrådsmedlem Lars Hansen accepterer ikke, at Venstre har ekskluderet ham. Han appellerer beslutningen, som nu skal op på generalforsamlingen til foråret.

Grindsted: Byrådsmedlem Lars Hansen accepterer ikke kommunebestyrelsens beslutning om at smide ham ud af Venstre. Han har netop appelleret den afgørelse og sendt en anke til bestyrelsen. Dermed bliver sagen om hans eksklusion til en sag for alle Venstres medlemmer ved generalforsamlingen til foråret.

Lars Hansen blev smidt ud af partiet i forbindelse med sagen om tvungent håndtryk ved grundlovsceremonier i Billund Kommune. Her stemte Lars Hansen imod. Han blev i første omgang opfordret til selv at gå. Det nægtede han, og så gav bestyrelsen ham sparket.

Siden er det blandt andet på Facebook strømmet ind med tilkendegivelser fra folk, som bakker ham op i at have en holdning og stå ved den. Det vil han nu have prøvet af ved generalforsamlingen.

- Jeg håber, at Venstres medlemmer synes, at der er plads til et Venstremedlem, der siger sin mening og holder fast i den, siger han.

Annonce

Lars Hansen fik mange stemmer

Lars Hansen fik ved seneste kommunalvalg 278 stemmer for Venstre.

Det var 6. bedst i Venstre i kommunen, og han var den Venstre-politiker fra Grindsted, der skaffede flest stemmer efter borgmester Ib Kristensen.

Lars Hansen er medlem af byrådets økonomiudvalg.

Han fortsætter i Billund Byråd som løsgænger, indtil Venstres generalforsamling evt. tager ham til nåde.

Personligt

I sin anke skriver Lars Hansen, at han ikke mener, at han har fået en klar og entydig begrundelse for, hvorfor han skulle smides ud. Der er nævnt både håndtrykssagen, debatten om Stenderup Skole samt hans til tider hårde tone i debatten.

Han peger også på, at der tidligere i Venstre har været så højt til loftet, at medlemmer, der direkte udfordrede borgmester Ib Kristensen og gik efter hans post, endte som henholdsvis gruppeformand og formand for et af de politiske udvalg (Robert Terkelsen og Klara Lyskjær Noer). Han nævner også, at tidligere byrådsmedlem Ruth Lauridsen i 2013 var meget kritisk overfor budgettet og blev efter valget formand for social- og sundhedsudvalget.

- Jeg mener ikke, det er politikeren Lars Hansen, de kan have noget imod. Det er personen Lars, de er gået efter. De har bare ledt efter en eller anden mulighed. Jeg er generelt nok bare i vejen i forhold til, hvad der fremadrettet skal ske i Venstre, siger Lars Hansen.

- Skal du da være den nye borgmester?

- Det tror jeg ikke.

Lars Hansen håber, at generalforsamlingen vil underkende bestyrelsens beslutning om at ekskludere ham, så han efter generalforsamlingen igen kan sidde i byrådet for Venstre.

Højst usædvanligt

Peter Fredensborg, gruppeformand i Venstre, kalder hele sagen om Lars Hansen "højst usædvanlig".

- Nu er det op til generalforsamlingen at tage beslutning, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce