Annonce
Billund

Lars Hansens fremtid bliver afgjort tidligere end forventet

Lars Hansen (th.) her i selskab med byrådskollega Ratch (S). Arkivfoto: Rene Lind Gammelmark
Oprindeligt var det på Venstres generalforsamling i marts 2020, at Lars Hansens fremtid i partiet skulle afgøres. Nu bliver det dog allerede i september, da Venstre har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

Grindsted: Lars Hansens fremtidige rolle i Billund Byråd bliver afgjort tidligere end forventet.

Grindsted-politikeren er lige nu løsgænger, efter at bestyrelsen i Venstres kommuneforening har smidt ham ud af partiet. Den beslutning har Lars Hansen dog anket, så det er Venstres medlemmer, der skal beslutte, om han kan fortsætte i partiet.

Efter et bestyrelsesmøde i august har Venstre besluttet at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling allerede onsdag den 4. september.

- Det er for at få sagen afsluttet, siger Ivar Nørlund, formand for Venstre i Billund Kommune.

Annonce

Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen i Venstre har besluttet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. september klokken 19.

Eneste punkt på dagsordenen er Lars Hansens anke af eksklusionen af ham.

Man skal ifølge Venstres vedtægter have været medlem i mindst syv dage for at få stemmeret på generalforsamlingen.

Måske ny bestyrelse

Formanden tror, at der er høj sandsynlig for, at der er folk fra bestyrelsen, som vil trække sig, hvis bestyrelsens ekskludering af Lars Hansen bliver underkendt af generalforsamlingen.

Da partiet samtidig skal godkende opstillingsformen forud for næste kommunalvalg på generalforsamlingen i foråret 2020, vil bestyrelsen have Lars Hansen-sagen afgjort inden da, så en eventuel ny bestyrelse senest er på plads efter generalforsamlingen i foråret.

- Vi er nødt til at tage forbehold for alle risici. Den bestyrelse skal have arbejdsro frem mod næste valg, siger Ivar Nørlund.

Vil du trække dig, hvis bestyrelsen underkendes?

- Kan jeg sidde som formand, hvis jeg bliver underkendt? Det ved jeg ikke. Det kan jeg sikkert godt, men hvor godt ville det fungere? Det er hvis og hvis. Man er i hvert fald nødt til at tage op til revidering, hvis en bestyrelse bliver underkendt. Man kan ikke bare køre videre, som intet var hændt, siger Ivar Nørlund.

Lars Hansen fint tilfreds

Lars Hansen selv mener også, at det er fint at få afgjort sagen hurtigst muligt.

- Det er en træls sag at have hængende for alle parter, siger Lars Hansen.

Skal du så ud og hamstre nye Venstre-medlemmer forud for generalforsamlingen?

- Nej, de mennesker, der skal afgøre det, er de mennesker, der er i Venstre. Hvis der er nogen, som melder sig ind for at støtte mig, er det noget, folk selv skal afgøre. Jeg skal ikke ud og agitere for, at man skal melde sig ind, siger Lars Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce