Annonce
forside

Lars har et liv med musikken

Lars Maasbøl nyder at være tilbage i Ribe for at give koncert med Everybody’s Talking, der også tæller Billy Cross og Jimmy Kolding.

Ribe-drengen Lars Maasbøl begyndte at interessere sig for musik som tiårig. I dag er han guitarist i to kendte band samt lærer på Musikkonservatoriet i København.

MILJØ: – Det var en helt speciel oplevelse at give koncert forleden i Brorsonsminde i Ribe. Ikke nok med, at det altid er rart at besøge fødebyen, hvor min interesse for musik blev grundlagt og næret af et dejligt musikalsk miljø, men jeg kunne under koncerten genkende mange venner fra ungdomsårene. Kammerater, der som jeg gik højt op i musikken og nød at spille. De var kommet for at høre mig og bandet Everybody’s Talking.

Det siger den 44-årige Lars Maasbøl, der har skabt sig en flot musikalsk karriere.

Han er guitarist og sanger i Everybody’s Talking, der sidste år udgav deres tredje plade, »Louisiana«.

Og bandet er netop nu på turne og spiller for fulde huse.

– Jeg fik som tiårig en klarinet. Det var dog ikke lige sagen. Så prøvede jeg saxofon. Heller ikke sagen. Men guitaren, den fangede mig, fortæller Lars Maasbøl, der bor på Frederiksberg.

Zididada og Rossen
– Det musikalske miljø i Ribe betød utroligt meget for mig. Jeg var således med i den musiske forening Riamuf, hvor jeg og kammeraterne kunne udfolde os. Desuden havde jeg nogle rigtig gode musiklærere, blandt andet Allan Hansen og Poul Kristensen, fortæller Lars Maasbøl.

Han er uddannet på Musikkonservatoriet i København, hvor han i dag underviser i den rytmiske musik.

Ud over bandet Everybody’s Talking er han med i bandet Zididada.

Lars Maasbøl har også spillet med blandt andre Stig Rossen og Allan Olsen.

– Jeg er overbevist om, at jeg ikke var nået så langt inden for musikken, hvis Ribe ikke havde budt på så mange muligheder for blandt andet en som mig, der levede og åndede for musikken. Opbakningen var fantastisk, fremhæver Lars Maasbøl, der dagen efter koncerten i Ribe skulle til Kerteminde for at spille.

Annonce

Vejen til succes:

At have haft en barndom og ungdom i Ribe, hvor der fra alle sider blev bakket op om den store musikalske interesse.
Som dreng at kunne prøve forskellige instrumenter og finde frem til det helt rigtige instrument.
Hårdt arbejde, det er de 95 procent, resten er talent og så lidt held.
En forstående familie.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce