Annonce
Sport

Lars Jørgensen forlænger som assistent for kvindelandshold

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lars Jørgensen har forlænget sin kontrakt som assistenttræner for kvindelandsholdet i håndbold.

Det danske kvindelandshold i håndbold får glæde af Lars Jørgensen som assistenttræner i de kommende to år.

Det meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF), der forlænger kontrakten med træneren frem til sommeren 2021.

Det glæder sportschef i DHF Morten Henriksen, at det er lykkedes at forlænge aftalen.

- Foruden at være yderst kompetent er Lars også et utroligt behageligt menneske at arbejde sammen med, hvilket har gjort ham meget vellidt i spillertruppen.

- Han er ligeledes meget nysgerrig for hele tiden at optimere, han tager spændende initiativer, og så er han virkelig ydmyg i forhold til arbejdet med at få kvindelandsholdet til tops igen, siger sportschefen.

Lars Jørgensen har dannet trænerduo med cheftræner Klavs Bruun Jørgensen i knap to år.

Foruden arbejdet med landsholdet skal Lars Jørgensen også arbejde med talentudvikling.

- Jeg er utrolig stolt over, at jeg har fået muligheden for at forlænge. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg meget gerne ville fortsætte arbejdet med de meget dygtige piger og den lige så dygtige stab omkring holdet.

- Det er virkelig lærerigt for mig at arbejde med såvel landsholdet som udviklingsprojektet lige under, så jeg er meget glad for det fortsatte samarbejde, siger Lars Jørgensen i pressemeddelelsen.

Landsholdet samles på mandag forud for de to VM-kvalifikationskampe mod Schweiz 1. og 5. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce