Annonce
Sydjylland

Lars Løkke og Mette Frederiksen tørner sammen i Aabenraa: Sådan sikrer du dig en billet

Det bliver 22. maj, at Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) mødes i en direkte duel i Aabenraa. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
22. maj tørner statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sammen i en direkte duel foran JydskeVestkystens læsere i Aabenraa.

Valg: JydskeVestkysten kan nu endelig sætte tid og dato for en af valgets mest opsigtsvækkende dueller. 22. Maj klokken 14.-15.15 er avisen vært for en direkte duel mellem de to statsministerkandidater Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen. Arrangementet er en unik mulighed for på klos hold at følge en direkte duel mellem de to personer, der kæmper om at blive statsminister. Debatten bliver sandsynligvis den ene af i alt kun tre direkte dueller mellem de to politiske rivaler i valgkampen og vil være forbeholdt JydskeVestkystens abonnenter.

I forrige uge kunne JydskeVestkysten offentliggøre den opsigtsvækkende duel, men kunne ikke afsløre tidspunkt og sted. Den første melding lød på, at duellen skulle finde sted 15. maj, men den er nu flyttet en uge, så de to politiske rivaler tørner sammen 22. maj på Folkehjem i Aabenraa.

- Vi arrangerer debatten, da det er de to mest sandsynlige kandidater til at blive statsminister. Det er ikke fordi, vi mener, der er tale om et præsidentvalg, for ingen af de to kommer til at regere alene på nogen måde. Men det er vigtigt for læserne at vide, hvilken retning de vil sætte for Danmark, hvis de vinder valget. Og så er det vigtigt som medie at kunne lave en af kun tre dueller mellem de to førende statsministerkandidater under valgkampen. Det er vi stolte af at kunne præsentere for vores læsere, siger JydskeVestkystens chefredaktør, Mads Sandemann.

Der er plads til omkring 250 tilhørere under debatten, så man skal være hurtig, hvis man vil have en billet. Billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og du kan bestille billet via nembillet.dk.

Arrangementet er en del af konceptet JV Direkte, hvor JydskeVestkysten løbende inviterer læserne til læserarrangementer. I marts var avisen blandt andet vært for en direkte duel mellem Pernille Vermund (NB) og Kristian Thulesen Dahl (DF), som blev livetransmitteret på både DR og TV 2 News. Duellen mellem Løkke og Frederiksen vil blive tv-transmitteret på en eller flere af de landsdækkende kanaler, ligesom den vil blive live-transmitteret på jv.dk. Ligeledes vil arrangementet også være åben for andre medier og vil ligeledes blive modereret af avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding.

Annonce

Mød de to statsministerkandidater

Cirka 30 gange om året arrangerer JydskeVestkysten forskellige JV Direkte-arrangementer, hvor læserne kan møde en eller flere kendte personer med tilknytning til syd- og Sønderjylland. Det er gratis arrangementer for avisens abonnenter, mens andre også nogle kan få lov at deltage ved at betale et mindre gebyr.

Duellen mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) finder sted 22. maj klokken 14.00-15.15 på Folkehjem i Aabenraa.

Debatten bliver modereret af Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding.

Arrangementet er kun for JydskeVestkystens abonnenter.

Tilmelding til arrangementet sker via nembillet.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce