Annonce
Erhverv

Lars Larsen dropper Idemøbler efter millionunderskud

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Møbelkæden Idemøbler bliver til Ilva, efter koncernen har haft millionunderskud gennem flere år.

Den danske møbelkoncern IDdesign tager konsekvensen af år med store millionunderskud og slår de to danske møbelkæder Ilva og Idemøbler sammen.

Det betyder, at alle butikker vil fra september bære navnet Ilva, mens Idemøbler forsvinder.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

IDdesign er ejet af Lars Larsen, der er kendt for at stå bag butikkerne Jysk.

Sidste år blev Rami Jensen sat ind som ny administrerende direktør for IDdesign, hvor hans opgave var at vende underskuddet.

Blandt hans første tiltag har været på de indre linjer at slå Ilva og Idemøbler sammen. Begge brands havde inden da været to selvstændige kæder.

Nu tages næste skridt ved at sløjfe Idemøbler, som ellers er den største kæde af de to med 33 butikker landet over.

I stedet fokuseres på Ilva-navnet til alle 46 butikker - hvoraf de fleste er i Danmark, mens enkelte er placeret i Sverige, Island og på Færøerne.

Antallet af fuldtidsansatte i selskabet er desuden 100 færre end for et år siden.

Ifølge den administrerende direktør har der ligger mange overvejelser og vurderinger bag beslutningen.

- I det gældende detailmarked er vi sikre på, at det bliver en styrke kun med ét navn.

- Ilva er mest kendt i hovedstaden og en række storbyer, mens Idemøbler er mere kendt i resten af landet. Ilva er på langt sigt det bedste navn, siger Rami Jensen til Finans.

IDdesign har ifølge Finans kørt med underskud gennem en årrække og kæmpet med store udfordringer.

Regnskabsåret 2017/18 gav således et underskud på 51 millioner kroner. Dermed havde koncernen et samlet tab efter skat over fire år på 366 millioner kroner.

Lars Larsen tilførte sidste selskabet 150 millioner kroner i ny kapital. Siden overtagelsen i 2013 har dynekøbmanden sendt 424 millioner kroner ind i IDdesign.

IDdesign har det seneste år lukket fire danske møbelbutikker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce