Annonce
EfB

Lars Olsen: Vi mangler kvalitet i offensiven

Joni Kauko er helt ved siden af sig selv, og det gør ondt på EfB's offensiv. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
EfB-træner havde intet at udsætte på sine spilleres indsats, men han savner konsekvens og kvalitet i det offensive spil. Yuri Yakovenko klar igen mod FC Nordsjælland.

Snakken med Lars Olsen efter 0-2 i Lyngby mindede langt hen ad vejen om den, jeg havde med ham et par gange under træningslejren i Tyrkiet for nylig.

Der blev de to træningskampe mod russiske Orenburg og tjekkiske Slovacko tabt 1-0 og 2-0, og begge gange måtte træneren bagefter konstatere, at hans hold har meget, meget svært ved at lave chancer – og mål.

- Efter en dårlig start i dag får vi egentlig fint fat, vi får trykket dem godt i lange perioder, og jeg har intet at udsætte på spillernes indsats og indstilling. Men vi mangler kvalitet og ideer, når vi skal gøre det færdigt. Vi har bare svært ved at lave mål, det så du jo også i efteråret, sagde Lars Olsen.

- Vi har snakket om det her før, har du fornemmelsen af, at det kommer lige pludselig, eller skal vi vænne os til at, at I skal slide for hvert eneste mål?

- Det er jo 100.000 kroners spørgsmålet. Kig på kampen mod FC København i sidste uge, da havde vi også to-tre kæmpe chancer, men vi scorede kun et enkelt mål og brændte blandt andet et straffespark. Vi kan ikke gøre så meget andet end at træne på det, men det er vigtigt, at vi får det vendt, for man kan mærke på spillerne, at de bliver frustrerede, når de ikke lykkes.

- Var kampen i dag også et udtryk for, at I ikke kan undvære Yuri Yakovenko i angrebet?

- Nu er der jo ikke nogen, der ved, om Yuri havde scoret på nogle af de chancer, vi trods alt skabte, eller om han kunne have været med til at skabe mere, men det er da rigtigt, at han er en vigtig spiller for os.

- Og han er klar mod FC Nordsjælland på lørdag?

- Det regner jeg med, jeg regner med, at han træner med mandag. Han fik en flænge i knæet mod FC København, så vi har holdt ham væk fra træningsbanen i denne uge, men han skulle være klar mod FC Nordsjælland, sagde Lars Olsen, der naturligvis ærgrede sig over, at hans hold ikke formåede at bygge videre på det momentum, der blev skabt med den fine sejr over FC København sidste fredag.

- Vi havde jo håbet på point i dag, jeg havde i hvert fald sat næsen op efter mere. Men vi ved, at det bliver et hårdt forår, og vi må bare kæmpe videre. De point, vi ikke fik i dag, må vi så tage mod FC Nordsjælland på lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce