Annonce
Vejen

Larsens genforening

Erik Larsen, Skodborghus, med et par af de uniformer, som han viser på udstillingen i Københoved. Foto: Steen Rasmussen
Beboeren i den gamle toldsted i Skodborghus, Erik Larsen, viser en flig af sin store samling om den gamle grænse ved markeringen af afstemningsdagen i Københoved den 6. og 8. februar. Her vil et gammelt teaterstykke om genforeningen og den økonomisk svære tid bagefter blive genopført.

KØBENHOVED: Teaterstykket Landeværn er skrevet af gårdejer, medlem af den tyske Rigsdag og siden det danske Landsting og danskhedens fortaler H.D. Kloppenborg og havde premiere i 1927 på Folketeatret i København med undertitlen – 5 billeder af Sønderjyllands historie. Stykket skrev han i frustration over det øvrige Danmarks manglende forståelse for de sønderjyske bønders økonomiske situation efter sammenlægningen.

Det er ikke et stykke om ham selv, men et mix af egne oplevelser og det, han så rundt omkring sig, både lokalt men også i den sydligste del af Danmark, hvor problemet var størst, fortæller den nye udgave af Skrave Avis.

Bønderne havde ofte deres afsætningskanaler syd for grænsen, hvor kursen faldt og dermed afregningen på varer, modsat steg den danske krone efter 1. verdenskrig og bønderne skulle betale deres udgifter til driften i danske kroner. Dette medførte mange konkurser blandt de sønderjyske bønder.

I forbindelse med fejringen af 100-året for genforeningen genopføre skuespillet i Københoved Forsamlingshus, men kun de 3 af billederne. Skulle alle fem billeder opføres ville det tage tre, fire timer, hvilket nok er i overkanten. Stykket blev opført i Langetved, da der var 40-års jubilæum for begivenheden, altså i 1960, her valgte man også at nøjes med 3 billeder.

Landeværnet blev oprettet i 1913 i forsøget på at holde den sønderjyske jord på danske hænder. Allerede fra 1896 og frem til 1916 oprettede tyskerne 36 domænegårde. Formålet var at indsætte forpagtere, der var politisk engageret og derfor motiveret for at påvirke den del af befolkningen, der stadig havde drømme om at komme tilbage til Danmark, til at blive venlig stemt mod den tyske stat. Domænegårdene kom på danske hænder ved genforeningen.

Annonce
Teaterstykket Landeværn blev seneste opført i Langetved Forsamlingshus i 1960. Nu genopføres det i Københoved Forsamlingshus. Foto fra Skrave Avis

Landeværnet

Landeværnet støttede fra begyndelsen de dansksindede bønder for at undgå, at de optog tyske statslån, der ofte var forbundet med nationale betingelser overfor den tyske stat. Under 1. verdenskrig blev virket indstillet, men genopstod igen i 1927, da man så en tendens til, at tyske bønder igen forsøgte at opkøbe de danske gårde for på sigt at gøre området tyskvenligt og hvem ved, måske gøre området tysk igen. De tyske bønder blev ad hemmelige kanaler støttet af den tyske stat.

Landeværnet eksisterer stadig, men har i dag til formål at støtte unge landmænds etablering i Sønderjylland.

Selve stykket handler om den sidste tid før genforeningen, selve genforeningen og det sidste billede omhandler tiden efter, hvor vi får indblik i de økonomiske problematikker efter genforeningen, oplyser Lone Jørgensen i Skrave Avis.

Erik Larsen, der bor i det gamle toldsted i Skodborghus, deltagere i Københoved med en billed- og plancheudstilling fra sin enorme samling om den gamle grænse. For nogle år siden optog han en video af samtlige toldsteder og gendarmbygningen langs den tidligere landegrænse fra Østkysten til Vestkysten. Videoen bliver vist på udstillingen. Desuden kan man se gamle uniformer, som toldere og gendarmer anvendte frem til genforeningen i 1920.

Erik Larsen har i adskillige år samlet på billeder fra den gamle grænse. Foto: Steen Rasmussen
Fra Erik Larsens samling. Foto: Steen Rasmussen
Fra Erik Larsens samling. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce