Annonce
KIF Kolding

Lasse Boesen er tilbage på trænerbænken hos KIF

Lasse Boesen vender tilbage på trænerbænken hos KIF Kolding. Arkivfoto: Ole Nielsen
Klubkoryfæet Lasse Boesen har tilbudt KIF-træner Lars Rasmussen sin hjælp. Fredag sidder han ved cheftrænerens side under nedrykningskampen mod TM Tønder.
Annonce

KIF: Når KIF Kolding fredag aften spiller nedrykningskamp mod TM Tønder i Koldinghallen, bliver det med en af klubhistoriens største personligheder på plads ved siden af cheftræner Lars Rasmussen.

Lasse Boesen har tilbudt træneren sin hjælp i en tid, hvor klubben er i overhængende fare for at ryge ud af den bedste danske række i 35 år.

- Ledelsen har sagt mange tak, det var pænt af dig, og det vil vi gerne sige ja tak til, siger bestyrelsesformand Brian Stein til JydskeVestkysten.

- Han hjælper os her de sidste par kampe, siger Brian Stein.

Lasse Boesen skal være sparringspartner for cheftræner Lars Rasmussen, der hidtil har haft den tidligere KIF-målmand Karsten Holm som assistenttræner.

Holms civile job har dog forhindret ham i at være en del af samtlige KIF-træninger.

Nu vender Lasse Boesen tilbage til sin barndomsklub, som han ikke har været en del af siden sidste sommer, hvor hans far, Jens Boesen, stoppede som direktør.

- Han skal hjælpe Lars Rasmussen på bænken. Lasse har tilbudt, at han godt vil stå os bi i de sidste par kampe, og det har vi selvfølgelig sagt ja tak til. Det er fornemt, at han gerne vil det, og det har vi selvfølgelig sagt ja til, siger bestyrelsesformanden.

- Det har han tilbudt klubben, og det har han og Lars (Rasmussen, red.) snakket om. Vi vil gerne tage imod en udstrakt hånd, der gerne vil hjælpe os. Det har vi ingen problemer med overhovedet, siger Brian Stein.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger har Lasse Boesens tilbud stået åbent gennem nogen tid, men kilder fortæller til JV, at KIF-ledelsen i første omgang har afvist at lade Lasse Boesen blive en del af klubben igen. Det afviser Brian Stein.

Det har onsdag morgen ikke været muligt at få en kommentar fra Lasse Boesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Sådan leder politiet efter Jørgen: - Vi kan ikke få for meget information

Annonce