Annonce
Haderslev

Lasse holder de klassiske instrumenter i live

Lasse Svendsen startede med barytonen og er nu kommet til et euphonium. Dem skal mestre før han kan spille på tubaen, som er hans næste mål. Foto: Martin Rye.
11-årige Lasse Svendsen er et produkt af Haderslev Musikskoles storstilede indsats med at få flere børn til at spille på klassiske instrumenter. Han spiller euphonium i musikskolens mini-symfoniorkester, der optrådte sammen for første gang til skolens årlige nytårsmatiné.

Vojens: I et afsides idrætslokale på Bregnbjergskolen i Vojens står et helt nyt orkester og øver. Et såkaldt mini-symfoniorkester. Bagerst sidder Lasse Svendsen gemt bag et euphonium, et tuba-lignende instrument, der næsten skjuler ham helt.

Den 11-årige euphonium-spiller er en del af mini-symfoniorkesteret, der er det nyeste påfund fra Haderslev Musikskole. Orkesteret er en del af en storstilet plan fra Haderslev Musikskole, der handler om at få flere børn til at spille på klassiske instrumenter.

JydskeVestkysten mødte Lasse Svendsen et par timer inden Haderslev Musikskoles traditionelle nytårsmatiné på Bregnbjergskolen i Vojens.

- Jeg kunne godt tænke mig at prøve et blæseinstrument. Jeg lærer at styre min luft og rytmen med munden. Det er bare sjovt at kunne, siger Lasse Svendsen, der har spillet euphonium i et halvt år.

- Det er stadig lidt svært at kommet op i de lyse toner. For der er ikke mange instrumenter, der kan gå så langt ned som et euphonium kan, siger han.

Målet er at mestre tubaen. Før han kan det, skal han igennem et par instrumenter først. Barytonen, som han har mestret, og hans euphonium før han kan give sig i kast med tubaen.

Annonce

De klassiske instrumenter har været en uddøende race på mange skoler. I vores kommunen satser vi meget på den slags instrumenter, og nu ser fremtiden for de klassiske instrumenter lysere ud.

Leder for Haderslev Musikskole Jesper Ry.

En uddøende race

Lasse Svendsen og 1299 børn som ham i Haderslev Kommune har stiftet bekendtskab med et klassisk instrument. Mere præcist er der 62 musikklasser i hele kommunen. De er et produkt af den indsats som Haderslev Musikskole har iværksat. De har investeret en million kroner i instrumenter og har fået 600.000 kroner til projektet ’Talentspirevipperne’ fra Kulturstyrelsen.

- De klassiske instrumenter har været en uddøende race på mange skoler. I vores kommunen satser vi meget på den slags instrumenter, og nu ser fremtiden for de klassiske instrumenter lysere ud, siger lederen for Haderslev Musikskole, Jesper Ry.

Ifølge ham er der flere musikskoler i hele landet, der hænger i bremsen i forhold til at fremme de klassiske instrumenter. Musikskolen i Haderslev er en af de skoler, der har knækket koden til at få flere børn til at spille på klassiske instrumenter, mener han.

- Musikskolerne på landsplan er nødt til at gentænke sig selv, siger han.

Men hvorfor er klassiske instrumenter så vigtige for børn og unge?

- Det er dannelse. Det er et fællesskab, hvor du kan få din egen lille stemme med. Det handler ikke om at råbe højest, men at komme med sin egen lille stemme til det store fællesskab, siger Jesper Ry.

Mini-symfoniorkesterets dirigent Karina Bock hylder også orkestrenes evne til at kunne inkludere alle i fællesskabet.

- Et orkester kan også rumme de stille børn. De er en del af et fællesskab, og det er med til at give dem selvtillid og troen på, at de er noget værd, siger Karina Bock.

Et andet fællesskab

Tilbage til Lasse Svendsen og mini-symfoniorkestret. Op til dette års nytårsmatiné har de øvet hver torsdag siden september. I idrætslokalet, som i dag er øvelokale, sidder han med et fokuseret blik på nodestativet foran ham. Der står ’Just Dance’ øverst på siden. Orkestret skal optræde med en lidt utraditionel udgave af Lady Gagas hit fra 2008. Lasse Svendsens fingre danser op og ned ad ventilerne, der ændrer tonearten, der kommer ud af blæseinstrumentet.

Ifølge Lasse Svendsen er det ikke kun instrumentet, der er grunden til, at han spiller i orkester.

- Der er et helt andet fællesskab end fodbold for eksempel. Her kan du både spille selv og være sammen med andre, siger han.

Underholdningen begrænser sig heller ikke kun til dem på scenen men går os ud over scenekanten, mener han.

- Vi gør folk glade, siger Lasse Svendsen.

Publikum til nytårsmatinéen på Bregnbjergskolen i Vojens kommer til at være på 300 mennesker. Det har Lasse Svendsen dog prøvet før. Hans orkesterdrømme går udover idrætslokalerne på skolen i Vojens.

- Jeg kunne godt tænke mig at spille i et rigtigt stort orkester på et tidspunkt, siger han.

Nytårsmatiné

Den 12. januar løb Haderslev Musikskoles årlige nytårsmatiné af stablen.

De musikalske indslag kom fra talentlinjen, Underholdningsorkestret og mini-symfoniorkestret.

Mini-symfoniorkesterets spilleliste:

Vær Velkommen Herrens År, Krazy Klock, Themes and Variations og Just Dance af Lady Gaga.

Haderslev Musikskole

De børn, der har spillet musik på et instrument i to år i skolen, kan få en friplads på Haderslev Musikskole.

Der er 62 musikklasser i hele Haderslev Kommune.

1300 børn i kommunen spiller på et klassisk instrument.

Ventilerne angiver tonerne, der kommer ud af Lasse Svendsens euphonium. Foto: Martin Rye.
Et euphonium er et af de dybeste blæseinstrumenter. Lasse Svendsens har stadig svært ved få instrumentet op i de lysere toner. Foto: Martin Rye.
Karina Bock er dirigent for mini-symfoniorkesteret. I sin fritid hjælper hun sin mand med hjemmebrygget øl. 'Hjemmebock' kalder de det. Foto: Martin Rye.
Der skal øves inden det går løs til årets nytårsmatiné på Bregnbjergskolen i Vojens. Foto: Martin Rye.
Jesper Ry, leder af Haderslev Musikskole, stod for åbningstalen til årets nytårsmatiné. Foto: Martin Rye.
Euphonium og nodestativ skal bæres ind til salen, hvor Lasse Svendsen sammen med mini-symfoniorkesteret, skal spille foran 300 mennesker. Foto: Martin Rye.
´Just Dance´ af Lady Gaga er en af de sange, som mini-symfoniorkesteret øver til nytårsmatinéen. Foto: Martin Rye.
Lasse Svendsen drømmer om at spille i en af de helt store orkestrer. Foto: Martin Rye.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce