Annonce
Sport

Lasse Norman vinder sin største sejr på landevejen

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Kongeetapen i årets Danmark Rundt blev en dansk succes, hvor Lasse Norman Hansen kørte først over målstregen.

Lasse Norman Hansen kalder fredagens etapesejr i PostNord Danmark Rundt for karrierens største sejr i landevejscykling.

Den 27-årige rytter, der kører for det belgiske hold Corendon-Circus, var hurtigst i mål på løbets kongeetape, der sluttede i Vejle for enden af den berygtede Kiddesvej.

- Det var kæmpestort for mig. Jeg synes, at det hele har kørt lidt stramt for mig på det seneste, så jeg er utrolig glad for at få det vendt og specielt på en dag som i dag.

- Det betyder virkelig meget. Sidste år tabte jeg trøjen på denne her etape, og at vinde her i dag betyder bare rigtig meget for mig, siger Norman Hansen.

I en tæt spurt vandt han foran Jonas Vingegaard, Niklas Larsen og Rasmus Quaade.

Resultatet sender ham op på en samlet andenplads med seks sekunder op til Niklas Larsen fra ColoQuick, der fører løbet. Men bagved er Quaade blot et enkelt sekund efter, mens Vingegaard er to sekunder efter Norman Hansen.

- Vi har både noget at forsvare og også noget at vinde, så vi skal ud og kæmpe for det.

- Jeg har ikke lyst til at kigge bagud nu. Og hvis jeg kunne slå ham (Niklas Larsen) i dag, så kan jeg også slå ham i morgen, siger Lasse Norman Hansen.

Det næste slag i det tætte klassement står lørdag, hvor næstsidste etape af Danmark Rundt går fra Korsør til det bakkede Asnæs Indelukke, hvor finalen venter rytterne.

- Det skal også nok blive en svær finale, og jeg tror, at vi alle sammen har ondt i benene, siger Lasse Norman Hansen.

Løbet slutter søndag på Frederiksberg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrudstyv brød vindue op

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce