Annonce
Haderslev

Lastbilchauffør mistede herredømmet over vogntog og blev klemt fast i grøft

Lastbilen endte på hovedet i grøften. Foto: Presse-fotos.dk

STRANDELHJØRN: Det er stadig ikke helt opklaret, hvad der gik galt onsdag morgen, da et lastvognstog kom kørende ad Strandelhjørnvej sydvest for Haderslev.

Af endnu ukendte årsager mistede chaufføren herredømmet over lastbilen, der kom i slinger og kørte i grøften.

Den 22-årige lastbilchauffør blev fast klemt i førerhuset, da lastbil og hænger endte på hovedet.

Annonce

Agerskov Frivillige Brandværn kom med frigørelsesværktøj. Chaufføren blev overført til sygehuset, men hans tilstand blev betegnet som stabil.

Politiet har sikret blodprøver fra ham.

– For at se, om han har været påvirket, forklarer politikommissær Dennis Holst.

Uheldet skete lidt før klokken 6.42.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Annonce