Annonce
Sønderborg

Lastbilchauffører genser hinanden 25 år efter firmalukning

25 år siden afhændede Svend Aage Barsøe sit store transportfirma. Nu mødes tidligere ansatte for at mindres gamle dage. Privatfoto
Vognmand Svend Aage Barsøe i Rinkenæs havde en overgang Danmarks største flåde af eksportlastbiler. Nu samles 46 tidligere ansatte for at mindes gamle dage.

Sønderjylland: Svend Aage Barsøe var en af Danmarks mest respekterede og kendte eksportvognmænd, ind til han i 1994 trak sig tilbage og afhændede sit firma med afdelinger blandet andet i Rinkenæs og Padborg. I sine velmagtsdage var han indehaver af den største flåde af eksportbiler i Danmark.

- Jeg kørte lastbil mellem B&O i Struer og Paris, husker Lindy Olesen, der var ansat 2-3 år i firmaet midt i 1970'erne.

Nu har han sammen med en anden tidligere ansat Rolf Schmidt taget initiativ til samle medarbejderne fra den gang. Noget der aldrig er lykkedes før trods flere forsøg. 46 fra nær og fjern har tilmeldt sig arrangementet, der foregår på Holbøl Landbohjem den 5. oktober.

- Svend eller "onkel", som han blev kaldt, brugte altid Holbøl Landbohjem, når han holdt fødselsdag eller andre fester, så selvfølgelig skal der være der, forklarer Lindy, der i dag er 66 år, men stadig arbejder som chauffør - nu hos Flextrafik i Haderslev-området.

Annonce

Svend eller "onkel" som han blev kaldt brugte altid Holbøl Landbohjem, når han holdt fødselsdag eller andre fester, så selvfølgelig skal der være der

Lindy Olesen, arrangør

Overtog stor konkurrent

Svend Aage Barsøe startede sin vognmandsforretning i Aabenraa i 1957 med én eksportbil. Den blev udvidet og forretningen flyttede i 1958 til Rinkenæs. Udviklingen gik hurtig og den aktive vognmand fik pladsproblemer i sin forretning og behov for eget værksted.

Det løste Svend Aage Barsøe ved at overtage Rinkenæs' gamle mejeri. I slutningen af 70'erne begyndte det at gå rigtig hurtigt. I 1978 overtog Svend Aage Barsøe den meget kendte vognmand Knud Hansens forretning og derved fik firmaet afdelinger i både Sverige og København.

Derefter gik Svend Aage Barsøe i gang med at udskifte den omfattende vognpark, og det resulterede i på den tid største ordre nogensinde til en dansk Scania-forhandler. Ordren til Diesel-Gaarden A/S lød dengang på 24 nye lastbiler, 20 køletrailere og samt syv påhængsvogne.

Vognparken rundede på et tidspunkt over 100 trækkende enheder, hvorved Svend Aage Barsøe var indehaver af den største flåde af eksportbiler i Danmark.

Den gamle enke kommer

Siden etablerede virksomheden afdelinger i både København, Aarhus, Padborg, Helsingborg og Luxemburg. Vognparken bestod både af tipbiler, tankbiler, presenningbiler og kølebiler, hvormed der blev kørt overalt i Europa.

Svend Aage Barsøe trak sig tilbage fra transporterhvervet i 1994 og solgt sin forretning. Siden levede han en stille pensionisttilværelse i Gråsten med sin hustru. Han døde 8. april sidste år - 90 år gammel.

Derimod lever den 90-årige enke Fru Lis Barsøe, som i sin tid bare blev kaldt "mor Lis" stadig. Hun kommer sammen med de to døtre og svigersønner til jubilæumsfesten i Holbøl 5. oktober.

- Hun vil gerne hilse på chaufførerne. Det er rigtig flot, at 46 mand har tilmeldt sig, når det nu er første gang. Der er mange, som ikke har set hinanden i 25 år. Der skal nok blive fortalt nogle historier fra den gang, lyder det begejstret fra arrangør Lindy Olesen.

Vognparken rundede på et tidspunkt over 100 trækkende enheder, og var dermed den største flåde af eksportbiler i Danmark. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce