Annonce
Sydjylland

Lastbiler knaldet for ulovlig kørsel er eksploderet

Det fremgår, at antallet af udenlandske lastbiler, som bliver taget for ulovlig cabotagekørsel i politiets kontroller, er godt og vel tredoblet. Fra 34 tilfælde i de to første kvartaler af 2018 til 129 tilfælde i samme tidsrum i 2019, hvor politiet har truffet fældende afgørelser, der blandt andet dækker over bøder. Arkivfoto: Claus Thorsted
Antallet af udenlandske lastbiler, der bliver fanget i politiets kontroller for ulovlig cabotagekørsel, er mere end tredoblet fra 2018 til 2019.

Flere og flere rumænske, polske og litauiske lastbiler kører varer til dumpingløn i Danmark og flere og flere bliver også knaldet for ulovlig cabotagekørsel.

Det viser nye tal fra rapporten om den såkaldte myndighedsindsats, hvor blandt andet politiet redegør for, hvordan det går med at bekæmpe social dumping. Det skriver Fagbladet 3F.

Det fremgår, at antallet af udenlandske lastbiler, som bliver taget for ulovlig cabotagekørsel i politiets kontroller, er godt og vel tredoblet. Fra 34 tilfælde i de to første kvartaler af 2018 til 129 tilfælde i samme tidsrum i 2019, hvor politiet har truffet fældende afgørelser, der blandt andet dækker over bøder.

Cabotagekørsel er, når udenlandske lastbiler fra lande som Polen, Rumænien og Litauen kører ind og ud af Danmark med varer. Det må de godt. Som reglerne er nu, må de også gerne køre tre ture med gods internt i landet. Men så skal de køre ud af Danmark igen. Ofte forbliver de udenlandske lastbiler dog i Danmark, hvor de kører rundt med gods til dumpingpris. Det kaldes ulovlig cabotagekørsel, og det er dem, som politiet i stigende grad får slået kløerne i.

Det fremgår af tallene, at politiet i de to første kvartaler af 2018 stoppede 2.842 lastbiler. Tallet i den samme periode 2019 lå på 3.197 lastbiler.

Annonce

Ofte høje bøder

Det er politiets tre tungvognscentre, der kontrollerer, at reglerne for cabotagekørsel i Danmark bliver overholdt.

Politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder i Tungvognscenter Nord, peger på, at politiet har intensiveret indsatsen og gravet lidt dybere.

- Vi vurderer jo hele tiden, hvor dybt vi skal grave, når vi stopper lastbilerne ude på vejene. De fleste sager anlægger vi, fordi vi er sikre på, at de holder hele vejen frem til domfældelse, siger Claus Kjær-Pedersen, der oplyser, at sagerne ofte fører til høje bøder.

Ove Holm, underdirektør i arbejdsgiverforeningen for den danske transportbranche DTL Danske Vognmænd, roser politiet for godt arbejde og understreger, at det er utrolig vigtigt, at politikerne bliver ved med at prioritere indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel.

- Det er der tydeligvis behov for med så mange lastbiler, som politiet fanger i deres kontroller, siger Ove Holm.

Formand for 3F Transport Jan Villadsen peger også på behovet for politisk handling.

Han henviser til december 2018, hvor et enigt Folketing efter Padborg-skandalen, hvor filippinske chauffører boede i en slumlejr og arbejdede for 20 kroner i timen, vedtog, at Danmark skal have regler, der sikrer dansk løn for al transport i Danmark.

- Jeg ser frem til, at Folketinget hurtigst muligt vedtager det lovforslag, der ligger klar og som kan sikre fair konkurrence og forhindre løndumping, siger Jan Villadsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce