Annonce
Tønder

Laurids Rudebecks Mindefond modtager ansøgninger igen

Sidste år uddelte Neel Rudebeck første gang penge fra Borgmester Laurids Rudebeck Mindefond i forbindelse med Margueritløbet. I år bliver det ved Klosterløbet den 7. august. Arkivfoto: Jacob Schultz
Til august uddeler Borgmester Laurids Rudebecks Mindefornd uddeler penge til foreninger og enkeltpersoner. Det sker i forbindelse med Klosterløbet den 7. august

Tønder: Nu står bestyrelsen ved Borgmester Laurids Rudebecks Mindefond igen klar til at uddele op mod 50.000 kroner. Uddelingen sker til ære for afdøde borgmester Laurids Rudebeck og penge tildeles et eller flere tiltag, der fremmer lokalsamfundet, fortæller fonden i en pressemeddelelse.

Ansøgningsprocessen er i fuld gang – og man kan ansøge indtil den 1. august.

Da afdøde borgmester Laurids Rudebeck pludseligt gik bort en tirsdag eftermiddag i maj 2016, strømmede der ind med gaver og donationer fra mennesker fra nær og fjern, som alle ville udtrykke deres medfølelse i forbindelse med dødsfaldet og begravelsen. Fra familiens side var der ingen tvivl om, at midlerne skulle gå til at støtte de samme initiativer, som Laurids Rudebeck selv lagde særligt vægt på under sit virke:

- Hvis min far var her i dag, ved jeg, at han ville have sagt, at vi skulle bringe hans eftermæle videre ved at give noget tilbage til lokalsamfundet. Det prøver vi at gøre ved at hjælpe lokale initiativer med at realisere deres projekter og drømme, siger Neel Rudebeck, bestyrelsesformand og datter af Laurids Rudebeck.

Derfor blev mindefonden grundlagt, og i september 2018 blev de første penge uddelt.

Fonden kan søges om midler af enkeltpersoner og/eller foreninger i Tønder Kommune, som gennem en særlig indsats har udviklet og fremmet lokalsamfundet, navnlig på uddannelses-, natur- og sportsområdet.

Én gang om året bliver legaterne uddelt, og i år er ansøgningsfristen den 1. august 2019.

Annonce

Bestyrelsen

I bestyrelsen for Borgmester Laurids Rudebecks Mindefond sidder seks bestyrelsesmedlemmer; formand Neel Rudebeck (datter af Laurids Rudebeck), Thor Rudebeck (søn), Lene Rudebeck (enke). Herudover sidder Uwe Iwersen, Lars Thomsen og Marianne Rosalie Kalb i bestyrelsen.

Mindefondens grundlag er bygget op gennem donationer fra blandt andet privatpersoner, offentlige og private virksomheder og har således stor opbakning til dets virke. Fonden havde cirka 400.000 kroner ved opstarten i 2018, penge, der ifølge fundatsen, skal være uddelt i løbet af de kommende 10 år. Fonden modtager fortsat bidrag.

Hvis man vil søge om midler, finder man nærmere information på www.lrmindefond.dk

Uddeles til Klosterløbet

Sidste år blev legaterne uddelt til Digeløbet i Højer.

Her gik midlerne til fem projekter, blandt andet Toftlund Borgerråd, der fik 5000 kroner til nye legeredskaber, Tønder Sport & Fritid, som modtog 25.000 til en multibane, og Tønder Ungdomsbrandvæsen, der modtog 9000 kroner til en øvelsesdag for børn og unge.

Dan Nielsen, der er kaptajn og formand for bestyrelsen ved Tønder Ungdomsbrandværn, fortæller:

- Vi havde en virkelig god tur, hvor børnene prøvede at lave en masse forskellige brandøvelser og lærte en masse om førstehjælp. Det var nogle trætte børn, vi sendte hjem efter denne døgnøvelse fyldt med samvær og koncentration.

I år sker legatuddelingen til Klosterløbet ved Løgumkloster Løbemotion den 7. august, når foreningen også fejrer 10-års jubilæum:

- Det her er vores allesammens fond. Den er til for at støtte initiativer i hele kommunen lige fra yderkanten af Rejsby til det centrale Tønder. Det vil vi gerne udtrykke ved at uddele legaterne i forbindelse med nogle af de arrangementer, der sker rundt omkring i kommunen. Og i år synes vi, at turen skal gå til Løgumkloster, fortæller Neel Rudebeck, der på vegne af mindefonden ser frem til at uddele endnu en pose penge i år i Løgumkloster. /aki

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];