Annonce
Sydjylland

Lave forventninger: Syd- og sønderjyske borgmestre opgiver håbet om udlignings-jackpot

7 ud af 10 borgmestre i Syd- og Sønderjylland regner ikke med, at et nyt vil tildele dem flere udligningsmillioner. Analytiker Arne Ullum kan heller ikke se, at de bør forvente noget. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
7 ud af 10 syd- og sønderjyske borgmestre forventer ikke, at et nyt udligningssystem vil tilgodese deres kommuner med flere millioner, der ellers kan få stor betydning for kommunebudgetterne.

Udligningsreformen: - Vi skal ikke sætte næsen op efter en håndsrækning. Sådan svarer Sønderborgs Borgmester Erik Lauritzen (S) på spørgsmålet om, hvorvidt hans kommune kan regne med flere penge fra et nyt udligningssystem.

I øjeblikket står idéen om et forbedret udligningssystem, der mere effektivt fordeler milliarder fra rige til fattige kommuner, højt blandt de danske kommuner. Dog har 7 ud af de 10 sydjyske borgmestre opgivet håbet om flere millioner fra udligningspuljen, der kunne gavne serviceniveauet på blandt andet børne- og ældreområdet.

- Det er ikke realistisk at håbe på flere penge. Vores budget i Haderslev Kommune for 2020 er lavet ud fra, at jeg ikke troede på en redning fra staten, siger H.P. Geil (V), borgmester i Haderslev Kommune.

På Fanø regner man med at skulle aflevere flere penge, hvis et mere effektivt udligningssystem bliver en realitet.

- Fanø er en af de rige kommuner, så jeg tror en ny reform vil betyde færre midler til Fanø, siger Sofie Valbjørn (Alt), borgmester i Fanø Kommune.

Arne Ullum, chefredaktør for mediet NB Økonomi og analytiker, udtrykker, at det er den realistiske indstilling at have for en kommende udligningsreform, der ifølge ham vil tilgodese de 20-25 dårligst stillede kommuner.

- Kommunerne i Syd- og Sønderjylland er moderat dårligt stillet i forhold til landsgennemsnittet, men der er næppe mange af dem, der kandiderer til at komme blandt de svagest stillede, siger Arne Ullum.

Annonce

Udligningssystemet

Udligningssystemet omfordeler i 2020 18,6 milliarder kroner mellem landets 98 kommuner. Tanken er baseret på en Robin Hood-strategi, hvor de rigeste kommuner bidrager til de fattigste, så de også kan tilbyde skolegang, ældrepleje, børnehaver osv. på et ordentligt niveau.

Alle kommuner er nemlig forpligtet til at leve op til nogle minimumskrav på velfærdsydelserne i henhold til serviceloven.

De store pengesummer bliver fordelt ved hjælp af et indviklet regnesystem med mange variabler, som f.eks. kommunens indbyggertal og borgenes indkomst.

Systemet er ikke uden fejl, og det er blevet kritiseret af en række politikere for at skabe splid og skævvridning mellem kommuner.

Det forventes, at regeringen i løbet af foråret vil invitere de andre partier til forhandlingsbordet om en reform af udligningssystemet.

Kilder: DR & TV2 FYN

Træng til nyt

Det nuværende udligningssystem er udsat for stor kritik fra de sydjyske borgmestre. De oplever systemet som værende spækket med parametre, skævheder og problemer, der gør det uigennemskueligt at vide, hvad man kan forvente fra udligningspuljen, der for 2020 er på 18,6 milliarder kroner.

- Generelt er problemet, at nogen kommuner ikke kan klare driften og ikke kan holde et serviceniveau, som er acceptabelt. Det var det, udligningsreformen skulle sikre, og det gør den bare ikke, siger Erik Lauritzen.

Torsdag var repræsentanter fra landets 98 kommuner samlet til Kommunaløkonomisk Forum 2020 - et to-dages konferencemøde i Aalborg. Selvom det ikke var på dagsordenen, lagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ud med, at et nyt udligningssystem ikke vil tilfredsstille alle, og at "nogle kommuner bliver nødt til at bidrage mere til fællesskabet end andre". Det skriver Ritzau.

Samtlige sydjyske borgmestre fortæller også, at udligningssystemet var det store samtaleemne i spisepauserne. En af dem er borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V).

- Jeg hører, at alle er enige om, at der er et kæmpe stort behov for en ny udligningsreform. Vi kan ikke blive ved med at leve i denne uvished og nøjes med lappeløsninger, siger han.

De få håbfulde

Tre ud af Syd- og Sønderjyllands ti borgmestre finder det realistisk, at en revideret udligningsreform vil tilgodese deres kommuner. Optimistiske er således Aabenraa, Tønder og Varde Kommuner. I Aabenraa fortæller borgmester Thomas Andresen (V), at de i 2020 har mistet omkring 50 millioner kroner fra fraflytningspuljen i udligningsordningen. Dette parametre skal kompensere kommuner, der oplever et fald i indbyggertal. I perioden 2014 til 2019 har Aabenraa Kommune oplevet en befolkningstilvækst på 29 personer og må derfor undvære de millioner.

- Vi er en kommune, hvor en ny udligningsreform skal give os flere penge, fordi det bliver svært at drive kommune, hvis vi ikke bliver yderligere kompenseret, siger Thomas Andresen.

Tønder Kommunes borgmester Henrik Frandsen (V) tilskriver sig den forventning:

- Min forventning er, at vi vil få flere millioner. Hvis man vil lave en ny reform, skal man jo også lave en ny omfordeling.

Ny udligningsreform muligvis på vej: Hvem forventer hvad?

For disse kommuner er flere penge ikke realistisk:

  • Billund Kommune
  • Esbjerg Kommune
  • Fanø Kommune
  • Haderslev Kommune
  • Kolding Kommune
  • Sønderborg Kommune
  • Vejen Kommune

For disse kommuner er flere penge realistisk:

  • Tønder Kommune
  • Varde Kommune
  • Aabenraa Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Nordtyskland

Ny ulv kan være på vej

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce