Annonce
Erhverv

Lavere priser på høreapparater giver nedjustering hos Demant

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Det danske selskab Demant, der indtil for nylig hed William Demant Holding, må se indtjeningen bakke i 2019.

Det danske selskab Demant har ikke tjent helt så mange penge som forventet i årets første halvdel og nedjusterer derfor forventningerne til 2019.

Det oplyser selskabet, der især tjener sine penge på høreapparater af mærket Oticon og indtil for nylig var kendt under navnet William Demant Holding.

Demants omsætning er ellers steget med otte procent i første halvdel af 2019 til 7,35 milliarder kroner. Men driftsoverskuddet er til gengæld dykket med ni procent til 1,2 milliarder kroner.

- Som forventet har vores beslutning om at investere kraftigt i forskning og udvikling og opkøb resulteret i en stigende omkostningsbase, siger administrerende direktør Søren Nielsen i en kommentar til regnskabet.

- Sammen med det produktmiks, vi har set i høreapparater, har det haft en udvandende effekt på vores resultat, men vi forventer, at der vil tegne sig et meget anderledes billede i andet halvår, siger han i en kommentar til regnskabet.

Med produktmiks henviser Søren Nielsen til, at der i 2019 har været et lidt større salg af høreapparater med lavere priser end forventet.

Derudover nævner selskabet, at der har været et større antal returneringer af produkter end normalt og stigende konkurrence.

Efter nedjusteringen onsdag venter Demant nu et driftsoverskud på 2,65-2,85 milliarder kroner for 2019.

Tidligere ventede selskabet et overskud på 2,65-2,95 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra Demant på Nasdaqs hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce