Annonce
Erhverv

Lavere renter giver boligejere appetit på at lægge lån om

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
I juni blev der givet 39.668 lånetilbud til boligejere. Det er det højeste antal siden 2015.

De danske boligejere havde stor appetit på at optage nye lån eller omlægge deres eksisterende lån i juni.

Samlet gav de danske realkreditinstitutter 39.668 lånetilbud i juni, og det er det højeste antal i fire år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er finanssektorens interesseorganisation.

Renterne på finansmarkederne har været faldende på det seneste, og det har især fået nuværende boligejere til at indhente lånetilbud for at se, om der er penge at spare på boligudgifterne ved at lægge om.

Tre ud af fire lånetilbud var således med henblik på at lægge om. Det er særligt fastforrentede lån, der bliver lagt om til.

- Vi ser tydelige tegn på, at konverteringsbølgen er ved at nå nye højder. Den seneste tids rentefald har nemlig fået flere danskerne til at undersøge deres muligheder for at omlægge deres realkreditlån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

De seneste måneders rentefald har betydet, at der er blevet sat en række rekorder for de renter, det er muligt at få på sit boliglån.

For eksempel er det for første gang nogensinde blevet muligt at få et fastforrentet lån med 30 års løbetid til en rente på en procent.

Det er både muligt med faste månedlige afdrag, men også med afdragsfrihed i de første ti år af lånets løbetid.

Samtidig er der nu negative renter på en stribe flekslån. Det betyder dog ikke, at det er gratis at låne penge, for man skal betale bidragssatser for at låne penge. Det er et gebyr til det realkreditinstitut, man har lånt pengene af.

Boligejere, der overvejer at lægge lån om, skal senest gøre det 31. juli, hvis de vil nå at opsige deres nuværende lån per 1. oktober.

/ritzau/

Annonce
Link til statistik på Finans Danmarks hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce