Annonce
Erhverv

Lavere renter giver boligejere appetit på at lægge lån om

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
I juni blev der givet 39.668 lånetilbud til boligejere. Det er det højeste antal siden 2015.

De danske boligejere havde stor appetit på at optage nye lån eller omlægge deres eksisterende lån i juni.

Samlet gav de danske realkreditinstitutter 39.668 lånetilbud i juni, og det er det højeste antal i fire år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er finanssektorens interesseorganisation.

Renterne på finansmarkederne har været faldende på det seneste, og det har især fået nuværende boligejere til at indhente lånetilbud for at se, om der er penge at spare på boligudgifterne ved at lægge om.

Tre ud af fire lånetilbud var således med henblik på at lægge om. Det er særligt fastforrentede lån, der bliver lagt om til.

- Vi ser tydelige tegn på, at konverteringsbølgen er ved at nå nye højder. Den seneste tids rentefald har nemlig fået flere danskerne til at undersøge deres muligheder for at omlægge deres realkreditlån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

De seneste måneders rentefald har betydet, at der er blevet sat en række rekorder for de renter, det er muligt at få på sit boliglån.

For eksempel er det for første gang nogensinde blevet muligt at få et fastforrentet lån med 30 års løbetid til en rente på en procent.

Det er både muligt med faste månedlige afdrag, men også med afdragsfrihed i de første ti år af lånets løbetid.

Samtidig er der nu negative renter på en stribe flekslån. Det betyder dog ikke, at det er gratis at låne penge, for man skal betale bidragssatser for at låne penge. Det er et gebyr til det realkreditinstitut, man har lånt pengene af.

Boligejere, der overvejer at lægge lån om, skal senest gøre det 31. juli, hvis de vil nå at opsige deres nuværende lån per 1. oktober.

/ritzau/

Annonce
Link til statistik på Finans Danmarks hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce