Annonce
Sport

Lavere tv-indtægter rammer omsætningen i AaB

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fodboldklubben AaB missede akkurat mesterskabsspillet i sidste sæson, og det rammer omsætningen.

Fodboldklubben AaB måtte se sin omsætning skrumpe med 6,6 millioner kroner, da det missede slutspil i foråret betød lavere tv-indtægter for den nordjyske klub i halvårsregnskabet for 2019.

Omsætningen dalede til 28,9 millioner kroner i første halvår af 2019 mod 35,5 millioner kroner i samme periode af 2018.

- Faldet i omsætningen skyldes hovedsageligt et fald i tv-indtægterne som følgende af manglende deltagelse i mesterskabsspillet for Superliga-sæsonen 2018/2019, skriver fodboldklubben i regnskabet.

På bundlinjen kunne fodboldklubben notere sig et underskud på 13,4 millioner kroner, hvilket var en lille forbedring i forhold til samme tid sidste år, hvor underskuddet lød på 13,6 millioner kroner.

AaB fastholder samtidig sine forventninger til hele året om et underskud i niveauet 15-20 millioner kroner.

AaB-træener Jacob Friis' tropper var kun et enkelt mål fra slutspillet, da et mål mere i den afgørende kamp mod AGF i grundspillet havde været nok.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce