Annonce
Sport

LeBron James talte med Kobe Bryant kort før helikopterstyrt

Danny Moloshok/Reuters
Få timer før det fatale helikopterstyrt talte basketstjernerne LeBron James og Kobe Bryant i telefon sammen.

Få timer før det tragiske helikopterstyrt, der søndag kostede basketikonet Kobe Bryant og otte andre livet, talte Bryant i telefon med den nuværende Lakers-stjerne LeBron James.

Det skriver LeBron James i et opslag på det sociale medie Instagram, hvor han for første gang forholder sig til ulykken.

- Jeg havde bogstaveligt lige hørt din stemme søndag morgen, før jeg forlod Philly (Philadelphia, red.) for at rejse tilbage til LA. Jeg troede ikke i min vildeste fantasi, at det ville være den sidste samtale, vi havde.

I opslaget fortæller basketstjernen, at han har svært ved at forstå tragedien. Han deler samtidig en række billeder, som viser de to spilleres venskab på og uden for basketbanen.

- Jeg er ikke klar, men her kommer det. Jeg sidder her og forsøger at skrive noget til dette opslag, men hver gang jeg forsøger, begynder jeg at græde, når jeg tænker på dig (Kobe Bryant, red.), niece Gigi (Bryants datter Gianna, red.), og det venskab/bånd/broderskab, som vi havde.

- Jeg elsker dig storebror. Mine tanker går til Vanessa og børnene. Jeg lover dig, at jeg vil løfte arven efter dig! Du betyder så meget for os, specielt os hos LakerNation. Det er mit ansvar at tage dette på mine skuldre og fortsætte.

Den tragiske ulykke i byen Calabases fandt sted, mindre end et døgn efter at Bryant var blevet overhalet af netop LeBron James på alle tiders topscorerliste.

På 20 sæsoner scorede Kobe Bryant 33.643 point i grundspillet. Foruden LeBron James er det kun Kareem Abdul-Jabbar og Karl Malone, der har scoret flere point gennem historien.

Kobe Bryants sidste opslag på Instagram var netop en hyldest til LeBron James og hans nyerhvervede status, som den spiller, der har scoret tredjeflest point i NBA-historien.

Opslaget blev delt søndag morgen få timer før ulykken.

/ritzau/

Annonce
Vis dette opslag på Instagram

I’m Not Ready but here I go. Man I sitting here trying to write something for this post but every time I try I begin crying again just thinking about you, niece Gigi and the friendship/bond/brotherhood we had! I literally just heard your voice Sunday morning before I left Philly to head back to LA. Didn’t think for one bit in a million years that would be the last conversation we’d have. WTF!! I’m heartbroken and devastated my brother!! ??????????. Man I love you big bro. My heart goes to Vanessa and the kids. I promise you I’ll continue your legacy man! You mean so much to us all here especially #LakerNation???? and it’s my responsibility to put this shit on my back and keep it going!! Please give me the strength from the heavens above and watch over me! I got US here! There’s so much more I want to say but just can’t right now because I can’t get through it! Until we meet again my brother!! #Mamba4Life?????? #Gigi4Life??????

Et opslag delt af LeBron James (@kingjames) den

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce