Annonce
Sydjylland

Ledelsen så passivt til: Elever udstillet med sexhistorier foran 1400 elever og lærere

En morgensamling på Rybners gik langt over stregen med eksplicitte sexhistorier. Billedet her er fra en anden lejlighed på Rybners. Arkivfoto

Sexhistorier og andre ydmygende historier kom frem om elever på Rybners Gymnasium i Esbjerg, da der tirsdag var det årlige awardshow. Det var langt over stregen, mener elev på skolen. Ledelsen beklager.

Esbjerg: Det årlige awardshow tirsdag på Rybners Gymnasium på Grådybet gik for flere elevers vedkommende langt over stregen. En sexhistorie om en ung pige fra 1.g blev blandt andet fortalt åbent foran hele skolens personale og alle elever, hvilket fik hende til at forlade scenen med tårer i øjnene.

- Jeg snakkede med mine klassekammerater efter showet, og vi var lidt i chok. Man burde tænke sig om, inden man fortæller sådan nogle ting, siger en elev på skolen, som JydskeVestkysten har talt med.

Showet er årligt tilbagevendende, hvor eksempelvis årets bommert, årets kold før 12 og årets par skulle kåres. I sidste uge var det 3.g'erne, der skulle kåres, mens det tirsdag var 1.g'ernes tur. Det var elevrådet, som stod for showet, hvor nomineringerne og stemmegivningen var foregået via et spørgeskema på skolens interne Lectio-system.

Annonce

Rybners Gymnasium

Rybners Gymnasium er beliggende i Grådybparken og blev til ved en fusion af Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole i 2011 under det fælles navn Rybners. Rybners Gymnasium består således af de to gymnasier i Grådybparken, som er STX og HHX, hvor tirsdagens awardshow er foregået, ligesom Rybners Tekniske Gymnasium (HTX) på Spangsbjerg Møllevej er en del af det fælles Rybners Gymnasium.

Meget detaljerede historier

Og her dukkede altså en eksplicit historie op om en ung piges bytur med efterfølgende seksuel aktivitet, en historie om hvordan en dreng var blevet opdaget af sin mor i en opgang i gang med en hændelse, som han ikke ville have frem og andre lignende historier. På samme måde blev et par, der var gået fra hinanden, udspurgt og nærmest tvunget til at fortælle om deres forhold, selv om de begge nægtede. Og ledelsen? Den så bare passivt til.

- Jeg synes, at det er grotesk, at ledelsen ikke greb ind. Jeg vil nærmest sige, at det er æreskrænkende. Historien om pigen vil jo komme til at følge hende resten af hendes tid på Rybners, siger eleven, der ønsker at være anonym.

Ifølge rektor på Rybners, Lars Henry Andersen, var det dog svært at nå at gribe ind under showet.

- Det er jo en enkelt sætning, der er over stregen, inden man er videre til det næste. Derfor måtte vi tage det bagefter. Vi kunne da godt have gået op og lukket showet ned, det kunne man godt bebrejde sig bagefter, siger Lars Henry Andersen.

Ifølge eleven havde ledelsen haft mulighed for at kigge det tilhørende powerpoint til showet igennem inden showet, ligesom den også kunne gå ind og læse nomineringerne i spørgeskemaet, men uden at man greb ind.

- Vi havde set præsentationerne igennem samt fået information om hver kategori, og om de nominerede var indforståede. Desværre havde vi ikke set teksterne. Om vi kunne have læst dem på Lectio, kan jeg ikke svare på, da jeg først har mulighed for at undersøge det efter weekenden, siger rektor på Rybners, Lars Henry Andersen.

Ledelsen beklager

Efter showet sendte vicerektor på Rybners Handelsgymnasium Jens Frederik Justsen en besked ud på Lectio, hvor han skrev, at ledelsen tog afstand fra de historier, der fulgte med kåringen. Det samme gør rektor.

- Vi tror jo på, at når vi laver aftaler med eleverne, så bliver de overholdt. Det kunne man så ikke med 1.g-showet, og det beklager vi. Jeg er nok mere ked af det end resten og synes det er rigtig træls for dem, det gik ud over, og skolen, siger Lars Henry Andersen.

Som en konsekvens af showet har skolen valgt, at der fremover ikke holdes noget 1.g-show, ligesom man har taget sig en alvorlig snak med elevrådet og en snak med de elever, som showet er gået ud over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce