Annonce
Kolding

Leder af sprogskole afviser DF-formands udlændinge-joke

Som sprogskoleleder arbejder Jesper Elkjær med flygtninge og indvandrere til daglig, og han kan ikke genkende DF-formandens billede af dem som dovne. Arkivfoto

Lederen af sprogskolen i Kolding afviser den lokale DF-formands billede af udlændinge som krævende dovne, der ikke kan et ord dansk.

Annonce

DF-formand Gunner Nielsens billede af udlændinge som dovne, arbejdsløse mennesker, der ikke kan et ord dansk, og som forventer husly og gratis medicinsk behandling, er ikke et, der vækker genklang hos forstanderen på sprogskolen i Kolding, Jesper Elkjær.

Gunner Nielsen lagde mandag aften en joke op på sin Facebook-side, hvor han sammenligner udlændinge med hunde og kalder både hunde og udlændinge for dovne og arbejdsløse og desuden skriver, at de ikke kan et ord dansk. I joken skriver han også, at de ikke har nogen idé om, hvem deres far er, eller hvor de kommer fra, og at de forventer husly og gratis medicinsk behandling.

I joken ender Gunner Nielsens hunde med at få bevilget kontanthjælp, fordi de netop har ovennævnte karaktertræk.

Forstanderen for Kolding Sprogskole, Jesper Elkjær, siger, at Gunner Nielsens opslag tyder på, at han ikke kender flygtningne og indvandrere selv. Udover at være sprogskoleforstander er Jesper Elkjær også byrådsmedlem for De Radikale. Her udtaler han sig dog som sprogskoleleder.

Opslaget

Gunner Nielsen lagde sit opslag på facebook mandag. Han ønsker ikke at kommentere det overfor JydskeVestkysten. Efter at JydskeVestkysten havde telefonisk kontakt med Gunner Nielsen onsdag formiddag, blev opslaget fjernet.I sammenligningen mellem hunde og udlændinge skrev han bl.a., at begge var blandede racer, arbejdsløse, dovne og ikke kan et ord dansk. Han skrev også, at de forventer, at han skal fodre dem, give dem husly og gratis medicinsk behandling.

Annonce

Intet kendskab

- Det vidner om, at han ikke har ret meget omgang med de mennesker, han udtaler sig om, og at han udtaler sig på et grundlag, der ligger meget langt fra virkeligheden, siger Jesper Elkjær.

Han oplyser, at han ikke kan genkende Gunner Nielsens billede af mennesker med udenlandsk baggrund ud fra sit kendskab til de udenlandske elever på sprogskolen.

- De mennesker, jeg omgås her, vil meget meget gerne have et arbejde, og det ligger dem på sinde at lære det ekstremt svære danske sprog. Jeg oplever heller ikke nogen, som ikke er interesseret i at være i arbejde, siger Jesper Elkjær.

Han peger på, at man kan have fordomme, men at man typisk får et andet billede af flygtninge og indvandrere, når man møder dem.

- Jeg vil til hver en tid anbefale, at man selv mødes med dem, og jeg ville ønske, at den brede befolkning kunne møde de her fantastiske mennesker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Billund

Travformand om købstilbud fra Lego-familien: Aktionærer beslutter, om travbanen skal sælges

Annonce