Annonce
Haderslev

Leder: Mobilepay får ikke bøssen til at rasle

Finn Lykkeskov håber, at alle vil være med til at bakke op om Kræftens Bekæmpelses store landsindsamling på søndag. Han opfordrer også alle folk til at yde et kontant bidrag, fordi det motiverer indsamlerne. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Søndag finder Kræftens Bekæmpelses store landsindsamling sted. I Distrikt Øst i Vojens er 18 frivillige på gaden. Distriktsleder Finn Lykkeskov opfordrer alle til at støtte dem med kontanter.

Søndag morgen går tusindvis af indsamlere landet over fra klokken 10 i gang med at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Også i både Haderslev, Vojens og Gram ringer eller banker indsamlere godt sprittet af og med mundbind på døren ved den store landsdækkende indsamling for at skaffe penge til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende, som er ramt af kræft.

I Vojens er 18 mand på gaden i Distrikt Øst, der går fra banegården til Ribevej. Distriktsleder Finn Lykkeskov håber, at indsamlerne her – lige som alle andre steder - bliver godt modtaget. For kræft holder ikke pause under corona, og kræft er stadig den sygdom, som flest danskere dør af.

- Så hav en skilling klar, lyder det fra Finn Lykkeskov, der selv har været ramt af kræft.


Jeg ved, at det er en lykke for indsamlere, når der kommer kontanter i bøssen,

Finn Lykkeskov, distriktsleder i Distrikt Øst i Vojens


- For det er jo dejligt, at vi har nogle folk, der kan gå ud og rasle med bøssen, og jeg ved, at det er en lykke for indsamlere, når der kommer kontanter i bøssen, siger han.

Annonce

Mobilepay

Flere og flere benytter nemlig mobilepay, og bøsserne er derfor ikke længere helt så tunge, som de engang var. Netop de raslende mønter er dog motiverende for indsamlerne, når de inddrager nogle timer af deres søndag for at gå på gaden for Kræftens Bekæmpelse.

- Det er ikke motiverende at få nej, og det er heller ikke motiverende at føle, at bøssen ikke bliver fyldt, siger Finn Lykkeskov.

De indsamlede penge er med til at gøre en stor forskel for kræftsagen. For hver 100 kroner af indsamlingens overskud går 60 kroner til forskning i kræft, 19 kroner til patientstøtte, 18 kroner til forebyggelse af kræft og tre kroner til administration.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

KIF Kolding For abonnenter

Se analysevideo: Kaloriefyldt KIF Kolding-sejr over skuffende SønderjyskE

Annonce