Annonce
Sydjylland

Ledigheden stiger i Sydjylland: Det hele er vendt om på et par måneder

Formand for det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Marita Geinitz, krydser fingre for, at Danmark hurtigst muligt vender tilbage til normen. Foto: Arkivfoto
Corona-krisen medfører fyringer på tværs af Danmark. Og i øjeblikket oplever RAR, at antallet af ledige er steget 3-4 gange så hurtigt som normalt.
Annonce
Annonce

Store stigninger i ledighed

Ledigheden i Syd- og Sønderjylland, og resten af Danmark, bliver ved med at stige. Det siger en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden i Syd- og Sønderjylland, og resten af Danmark, bliver ved med at stige. Hos Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) oplever de en markant omvæltning.

For to måneder siden ledte RAR Sydjylland efter kvalificerede hænder til arbejdsmarkedet. Nu kan formanden for RAR Sydjylland, Marita Geinitz berette, at det er lang tid siden, at der har været så mange ledige.

- Det hele er blevet vendt om på et par måneder. Der er slet ikke arbejde nok nu. For to måneder siden kunne vi ikke finde ansatte til virksomheder, siger Marita Geinitz.

Ledighed i Sydjylland

Ledige i Esbjerg pr. 26 marts: 3.126 - En stigning på 21,6 procent

Ledige i Vejle pr. 26 marts: 2.792 - En stigning på 22,2 procent

Ledige i Kolding pr. 26 marts: 2.421 - En stigning på 23,8 procent

Ledige i Sønderborg pr. 26 marts: 1.836 - En stigning på 16,9 procent

Ledige i Fredericia pr. 26 marts: 1.514 - En stigning på 17,4 procent

Ledige i Haderslev pr. 26 marts: 1.445 - En stigning på 20,9 procent

Ledige i Aabenraa pr. 26 marts: 1.410 - En stigning på 22,8 procent

Ledige i Varde pr. 26 marts: 1.143 - En stigning på 22,6 procent

Ledige i Tønder pr. 26 marts: 943 - En stigning på 20,1 procent

Ledige i Billund pr. 26 marts: 573 - En stigning på 30,3 procent

Ledige på Fanø pr. 26 marts: 91 - En stigning på 11 procent

Ledige i Sydjylland i pr. 26 marts: 18.268 en stigning på 22,7 procent

I Danmark er ledigheden steget med 24,1 procent.

I hele Sydjylland er antallet af ledige steget med 22,7 procent i tidsrummet 8. marts til 26. marts. I øjeblikket er 19.119 tilmeldt som ledige hos Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland.

- Vi råder virksomheder til at sende ansatte i uddannelsesforløb. I stedet for fyringer og hjemsendelser. Vi håber på, at så mange som muligt beholder deres arbejdsplads, siger Marita Geinitz.

Vejen Kommune er fra 8. marts til 26. marts den af de Syd- og Sønderjyske kommuner, der har været ramt af den højeste stigning i ledighed. Ledigheden i kommunen er steget med 40,8 procent, hvorimod Fanø, med med den laveste stigning, oplever 11 procent flere ledige.

Annonce

Tilbage til normen hurtigst muligt

Marita Geinitz råder i øjeblikket virksomheder og borgere til at komme tilbage til en normal hverdag, så hurtigt som muligt, når krisen er overstået.

- Hvis alle de ledige skal tilbage i arbejde igen, så kræver det, at pengene begynder at skifte hænder atter engang. Så vi skal huske at komme ud at handle, og tage på hotel og spise på restauranter og café’er, når vi kommer om på den anden side, siger Marita Geinitz, og fortsætter:

- Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor lang tid, der går, før vi er tilbage ved normen.

Hun siger, at jo hurtigere folk vender tilbage til den almindelige hverdag, jo hurtigere vil ledigheden falde. Hun tør dog ikke spå om, hvornår arbejdspladserne og Danmark kan forvente at være tilbage til normale tilstande.

- Vi oplever også i øjeblikket, at mange melder sig ledige, men hurtigt finder arbejde i andre virksomheder. Så selvom vi står i et stort ledighedsproblem, så er der stadigvæk gang i hjulene derude, siger Marita Geinitz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce