Annonce
Ringkøbing-Skjern

Ledigheden stiger stadig: Men Ringkøbing-Skjern er mindre ramt end resten af Vestjylland

Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Vestjylland har været hårdest ramt, når det kommer til ledige borgere under coronakrisen. Knap 37 procent flere ledige er der kommet end i tidligere år. Ringkøbing-Skjern er dog den vestjyske kommune med den laveste andel af nye ledige.
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: Flere meldes stadig ledige i kommunen som følge af coronakrisen, der koster fyringer.

Således er 1005 dagpengeberettigede borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune mandag ledige.

Det oplyser jobcenteret.

Det ser dog værre ud i resten af Vestjylland, viser en ny rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For mens antallet af nye ledige i Ringkøbing-Skjern Kommune er 26,6 procent højere end på samme tidspunkt de seneste fem år, så er det en noget mindre stigning end hos de resterende vestjyske kommuner, der tæller Herning, Holstebro, Ikast-Brand, Skive, Struer og Lemvig i rapporten.

Her er der gennemsnitligt 36,9 procent flere nytilmeldte ledige end tidligere år. Værst ser det ud i Holstebro Kommune, hvor der er 44,2 procent flere nye ledige, hvilket svarer til 957 personer, der er blevet ledige mellem den 9. marts og 5. april.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er 476 borgere blevet ledige i samme periode.

Nye ledige i Vestjylland

  • Herning: 33,2 procent
  • Holstebro: 44,2 procent
  • Ringkøbing-Skjern: 26,6 procent
  • Ikast-Brande: 38,8 procent
  • Skive: 44,1 procent
  • Struer: 39,8 procent
  • Lemvig: 40,9
  • Tallene dækker over udviklingen i antal personer, der siden 8. marts har meldt sig som ledig på Jobnet, som enten modtager dagpenge, supplerende dagpenge eller er dimittender, jobparate kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere og lignende.
  • Antallet af nytilmeldte sammenlignes med den gennemsnitlige udvikling for samme periode i 2015-2019.
  • Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce