Annonce
Sønderborg

Leevsten ventede på nye opgaver

Leevsten er seneste fragtfærge bygget i Flensborg. Foto udlånt af Flensburger Schiffbau-Gesellschaft
Det store skib, som gennem en uge har ligget for anker i Sønderborg Bugt, er væk igen.
Annonce

Sønderborg: Flere læsere har kontaktet JydskeVestkysten for at høre, hvorfor der har ligget et stort skib midt i Sønderborg Bugt uden at rokke sig ud af stedet. Aften og nat var det fuldt oplyst.

Skibet havde kastet anker omkring to kilometer stik syd for Sønderskoven og midt mellem Broagerland og Kegnæs. Her lå det siden torsdag 28. november.

Der er tale om Ro-Ro-færgen Leevsten, bygget på skibsværftet i Flensborg, som har specialiseret sig ”roll on-roll off”-skibe og foreløbig har bygget otte af slagsen.

Leevsten blev søsat 8. april i år, hvorefter det tog en prøvesejlads rundt om Bornholm. Færgen ejes af Siem Shipping med hovedsæde i Sutton, England, og det sejler under maltesisk flag.

Den 22. november anløb det havnen i Kiel, hvorefter det ankrede op i Sønderborg Bugt. Her skulle det ligge, mens besætningen i følge Siem Shipping afventede nye ordre.

Leevsten

Leevsten er 209 meter langt, 26 meter bredt og nuværende dybgang er 5,6 meter. Det er af typen Ro-Ro Cargo. Det kan laste op til 11.000 tons.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce