Annonce
Aabenraa

Legeland klager over afslag til turistskilt

Legelandet Jump-A-Lot vil klage over afslaget på at få et brunt turistskilt på motorvejen. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

Legelandet Jump-A-Lot får ikke et brunt turistskilt op på motorvejen. Det gør tre andre seværdigheder i Aabenraa Kommune derimod.

Annonce

Nr. Hostrup: Det er nu blevet afgjort, hvilke seværdigheder i Aabenraa Kommune, der får lov til at stille brune turistskilte op ved forskellige frakørsler på motorvejen. Kunstmuseet Brundlund Slot, Frøslevlejren, Højdedraget Knivsbjerg og legelandet Jump-A-Lot havde alle lagt billet ind på at få et brunt turistskilt, og det endte med, at kun Jump-A-Lot fik et afslag. Det er ejeren af legelandet bestemt ikke tilfreds med.

- Det er lidt træls. Hvad de tre andre har til sammen af gæster, har vi alene, men vi er åbenbart ikke fine nok til at få et skilt, siger Nis Hejsel og tilføjer, at Jump-A-Lot i år når op på over 50.000 besøgende.

Nis Hejsel synes, det er helt på sin plads, at Frøslevlejren får et brunt skilt.

- Men det giver ikke mening, at Brundlund Slot og Knivsbjerg får et skilt fremfor os, siger Nis Hejsel, der har tænkt sig at klage over afgørelsen.

- Vi har mulighed for at klage over afgørelsen, og det har vi tænkt os at gøre, siger han.

Vi har mulighed for at klage over afgørelsen, og det har vi tænkt os at gøre.

Nis Hejsel, ejer af Jump-A-Lot

Turistskilte

Et af kriterierne for at få opsat et brunt turistskilt på motorvejen er, at seværdigheden skal ligge max 15 kilometer fra nærmeste motorvej.Samtidig siger reglerne også, at der kun må sættes et skilt op pr. motorvejsfrakørsel, og så må der højst sættes to skilte op til samme seværdighed.

Annonce

National interesse

Det er et regionalt udvalg, der har besluttet, hvilke seværdigheder der skal have lov til at få et brunt turistskilt sat op på motorvejen. Mogens Therkelsen, direktør i H.P. Therkelsen, sidder i udvalget og har dermed været med til at beslutte, at Jump-A-Lot ikke skal have et brunt skilt.

- Jeg ønsker ikke at uddybe, hvorfor Jump-A-Lot har fået afslag, men vi har haft et begrænset antal skilte at arbejde med, og så skulle seværdigheden have en vis national interesse, siger Mogens Therkelsen og pointerer, at alle ansøgninger er blevet behandlet seriøst.

Mogens Therkelsen håber, at skiltene, der skal gøre reklame for Frøslevlejren, Brundlund Slot og Knivsbjerg, kommer op i løbet af august, og det glæder de sig til på Brundlund Slot.

- Vi er meget glade, og det betyder rigtig meget for os, siger Nynne Martinusen, der er akademisk medarbejder på Kunstmuseet Brundlund Slot.

Slottet håber selvfølgelig, at skiltet, der bliver sat op langs frakørsel 70, lokker flere besøgende til.

- Vi håber, at skiltet vil øge kendskabet til museet og regner med, at det vil give flere gæster, siger Nynne Martinusen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Billund

Travformand om købstilbud fra Lego-familien: Aktionærer beslutter, om travbanen skal sælges

Annonce