Annonce
Kultur

Legende gæster Termansen

Ole Kock Hansen og Jeppe Smith-Olsen vil spille jazzede udgaver af danske sange og salmer. Arkivfoto.

Ribe: Ole Kock Hansen er den ene halvdel af den duo, der spiller på Termansens torsdag den 7. november. Han vil sammen med Jeppe Smith-Olsen underholde med danske salmer (jazzkoraler), spirituels, standards og danske folkemelodier.

Ole Kock Hansen og Jeppe Smith-Olsen har fundet sammen i fælles begejstring for Oscar Peterson og Niels-Henning Ørsted Pedersen. Ole Kock Hansen voksede op på Midtsjælland tæt på barndomsvennen Niels-Henning Ørsted Pedersen, og de bevarede et livslangt venskab og har samarbejdet i utallige projekter.

Ole Kock Hansen er en højt skattet jazzpianist med en stærk rytmisk feeling og en fornem harmonisans. Han er sammen med NHØP den musiker, der stærkest har formået at indflette den danske og nordiske folkevise- og sangtradition i jazzsammenhæng. Det har han gjort med overraskende fantasi og en elegant fornemmelse for traditionernes særpræg.

I slutningen af 1960erne var han medlem først af Radiojazzgruppen og dernæst DR Big Band, som han i tre årtier samarbejdede med og i perioder både skrev til og var chefdirigent for. Har spillet med en bred vifte af danske jazzmusikere blandt andre Finn Savery, Erling Kroner og Finn Ziegler, ligesom han har virket som akkompagnatør for udenlandske musikere blandt andre Ben Webster, Dexter Gordon og Thad Jones.

Koncerten starter klokken 20.00.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Henrik forlod hamsterhjulet og flyttede til en ø: Tjener en fjerdedel og har aldrig været lykkeligere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Jørgen kæmper om at blive Danmarks bedste kloakmester: - Det er vigtigt for mig at vide, at jeg gør et godt stykke arbejde

Annonce