Annonce
Erhverv

Legetøjskæde lukker ti BR-butikker i Danmark

Top-Toy driver også 72 Toys "R" Us-varehuse i Norden. (Arkivfoto)

450 fuldtidsansatte kan blive berørt af Top-Toys lukning af ti BR-butikker landet over.

Forbrugerne har ændret vaner, når de køber legetøj, og derfor må Nordens største legetøjskæde, Top-Toy, nu lukke ti BR-butikker i Danmark.

Det oplyser selskabet fredag i en pressemeddelelse.

- Det er ikke lykkedes for os at gøre Top-Toy lønsom i sin nuværende form, og derfor må vi ændre grundlæggende på virksomheden ved at forenkle og optimere de sunde dele af forretningen, siger administrerende direktør i Top-Toy Per Sigvardsson.

Selskabet har begæret skifteretten om rekonstruktion, så man kan skabe en mere enkel og strømlinet forretning.

Det kræver ifølge Top-Toy fokus på færre butikker, der dog skal være mere moderne. Herunder vil man fokusere på en effektiv onlinehandel, så det bliver lettere at købe legetøjet.

450 fuldtidsansatte på tværs af virksomheden kan blive "berørt" af lukningerne i Norden og i Tyskland.

- Det er trist og beklageligt, at vi må sige farvel til dygtige kolleger, der alle har kæmpet hårdt for at gøre Top-Toy til en sund forretning, siger Per Sigvardsson.

Selv om de ti BR-butikker lukker, vil der stadig være 87 BR- og Toys"R"us-butikker i Danmark og 226 i hele Norden.

For godt en uge siden meldte Top-Toy et årsregnskab ud, der viste et underskud på to milliarder kroner.

Det store underskud skyldtes primært en nedskrivning på 1,6 milliarder kroner på goodwill, der dækker over værdien af varemærker.

Derudover har der været store udgifter til et it-system.

Top-Toy blev i 2015 solgt til kapitalfonden EQT, der ejer 73 procent af selskabet. Stifterfamilien Gjørup ejer 24 procent.

Forbrugerrettigheder som returret, reklamation og garanti påvirkes ikke.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce