Annonce
Billund

Lego donerer 1000 æsker til sårbare børn og unge i Blå Kors

Lego gør hjemmedagene under corona-lockdown lidt mere underholdende for 1000 børn. PR-foto
Annonce

Billund: Mange familier tilbringer for tiden rigtig meget tid sammen inden for hjemmets fire vægge, og det kan være svært at få tiden til at gå på en konstruktiv måde.

Derfor har Lego nu doneret 1000 æsker med byggesæt til Blå Kors, som deler æskerne ud til sårbare børn og unge i foreningens støttetilbud og familienetværk.

- Vi er utrolig glade for den flotte donation fra Lego Koncernen. Legetøjet vil fremkalde mange smil hos store og små og inspirere til leg i en tid, hvor der er et særligt stort pres på de familier, som i forvejen er udfordrede, siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark, i en pressemeddelelse.

Lego æskerne bliver uddelt til børn og unge fra Blå Kors' familienetværk og Barnets Blå Hus.

Familienetværkene er for sårbare familier og drives i partnerskab med lokale kirker, mens Barnets Blå Hus er et behandlingstilbud til børn og unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Falck lukker sine lyntestcentre fra februar

Annonce