Annonce
Erhverv

Lego donerer 340 millioner kroner til Covid19-ramte børn

John Goodwin, administrerende direktør i Lego Fonden, glæder sig over, at det nu er besluttet at donere 340 millioner kroner til at sikre, at nogle af verdens fattigste børn fortsat vil have mulighed for at lære gennem leg. Arkivfoto: Joan Karlsen
I hele verden er børn påvirket af den aktuelle coronakrise. Det får nu Lego Fonden til at donere et større pengebeløb, der skal være med til at sikre, at nogle af verdens fattigste fortsat kan lære gennem leg.
Annonce

Billund: Både herhjemme og i verdens fattigste lande er børn påvirket af den aktuelle situation, hvor coronakrisen er årsag til lukkede skoler. Lego Fonden har derfor taget to initiativer, der i en vanskelig tid vil gøre deres for at rette op på humøret hos nogle af de børn, som har det vanskeligt.

Børn i nød - hvilket vil sige børn, der lever i flygtningelejre og i lande påvirket af krig - kan se frem til en donation på 50 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 340 millioner danske kroner. Det er penge, der skal gå til at sikre, at disse børn også i fremtiden vil få mulighed for at lære gennem leg.

- Vi kan ikke lade Covid19 slå en hel generation af børn tilbage. Forskning viser, at læring gennem leg er afgørende for børns psykologiske, følelsesmæssige og kognitive helbred og udvikling, og at legen gør dem modstandsdygtige over for modstand og sætter dem i stand til at bygge deres fremtid. Vi må støtte alle børn, også de mest udsatte, og give dem adgang til undervisning, så de fortsat kan udvikle de færdigheder, som er så afgørende for, at de kan trives i denne omskiftelige verden, siger John Goodwin, der er administrerende direktør i Lego Fonden, via en pressemeddelelse.

Find inspiration her

Det er på hjemmesiden www.lego.com/letsbuildtogether, at der bliver mulighed for at få inspiration til byggeri med lego.
Annonce

Inspiration til at bygge Lego

Også de børn, der bor herhjemme i Danmark og trods lukkede skoler har det fornuftigt, skal have hjælp i den anderledes tid. Lego har derfor oprettet en hjemmeside, hvor der vil blive delt idéer til ting, man kan bygge, daglige udfordringer fra Legos designere samt andre forslag til, hvad legoklodserne kan bruges til.

- Børn befinder sig i en svær situation, når de er væk fra klasseværelset og deres normale læringsmiljø. Vi vil gerne hjælpe forældre og familier med at gøre deres bedste i den situation. Vi ved, at børn lærer gennem legen og udvikler helt essentielle færdigheder som samarbejde, kommunikation og problemløsning. Vi vil blive ved med at støtte, udvikle og inspirere børn gennem denne svære tid, lyder det fra Lego-direktør Niels B. Christiansen, i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Skræmmende godt - Twenty er i finalen

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce