Annonce
Erhverv

Lego Fonden giver 650 millioner kroner til flygtningebørn

Thomas Kirk Kristiansen, fjerde generations ejer af LEGO Koncernen og bestyrelsesformand i Lego fonden, håber, at ny kæmpe donation vil give børn påvirket af konflikter mulighed for at lære gennem leg. (Arkivfoto).

En ny donation på 100 millioner dollar til børn ramt af konflikter er Lego Fondens største nogensinde.

Lego Fonden donerer 100 millioner dollar til børn berørt af rohingyakonflikten i Myanmar og den syriske flygtningekrise.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Beløbet svarer til mere end 650 millioner danske kroner. Donationen går til den amerikanske ngo Sesame Workshop over en femårig periode. Partnerskabet er Lego Fondens første store på det humanitære område.

Ifølge Børsen er det den største donation i fondens historie.

Pengene skal gå til, at børnene får mulighed for gennem leg at udvikle færdigheder, som de får brug for i fremtiden.

- Vi håber, at andre humanitære aktører, investorer, verdensledere og regeringer bliver inspireret til at handle og prioritere støtte til udvikling og leg for børn i humanitære kriser - et ofte overset, men vigtigt element i nødhjælpsarbejdet.

- Vi håber, at små børn påvirket af disse konflikter får mulighed for at lære gennem leg og udvikle de færdigheder, de har brug for for at kunne trives i fremtiden, siger bestyrelsesformand i Lego Fonden og fjerde generationsejer af Lego-koncernen Thomas Kirk Kristiansen i en pressemeddelelse.

Jeffrey D. Dunn, præsident og direktør for Sesame Workshop, kalder donationen for usædvanlig.

- Den globale flygtningekrise er vor tids største humanitære udfordring, og vi er meget beærede over den tillid, som Lego Fonden viser os og vores evne til at forbedre konfliktramte børns liv.

- I samarbejde med vores partnere Brac, IRC og NYU kan vi skabe en positiv forandring for fordrevne børn verden over, i dag og for fremtidens generationer, siger han i pressemeddelelsen.

Sesame Workshop står bag produktionen af flere tv-udsendelser rettet mod børn. Den bedst kendte er tv-serien "Sesame Street".

Organisationen beskriver selv sin mission som ønsket om at "hjælpe børn med at blive klogere, stærkere og venligere". Det skal ske ved en kombination af "sofistikeret anvendelse af medier og en stor dosis sjov".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce