Annonce
Erhverv

Lego Fonden giver 650 millioner kroner til flygtningebørn

Thomas Kirk Kristiansen, fjerde generations ejer af LEGO Koncernen og bestyrelsesformand i Lego fonden, håber, at ny kæmpe donation vil give børn påvirket af konflikter mulighed for at lære gennem leg. (Arkivfoto).

En ny donation på 100 millioner dollar til børn ramt af konflikter er Lego Fondens største nogensinde.

Lego Fonden donerer 100 millioner dollar til børn berørt af rohingyakonflikten i Myanmar og den syriske flygtningekrise.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Beløbet svarer til mere end 650 millioner danske kroner. Donationen går til den amerikanske ngo Sesame Workshop over en femårig periode. Partnerskabet er Lego Fondens første store på det humanitære område.

Ifølge Børsen er det den største donation i fondens historie.

Pengene skal gå til, at børnene får mulighed for gennem leg at udvikle færdigheder, som de får brug for i fremtiden.

- Vi håber, at andre humanitære aktører, investorer, verdensledere og regeringer bliver inspireret til at handle og prioritere støtte til udvikling og leg for børn i humanitære kriser - et ofte overset, men vigtigt element i nødhjælpsarbejdet.

- Vi håber, at små børn påvirket af disse konflikter får mulighed for at lære gennem leg og udvikle de færdigheder, de har brug for for at kunne trives i fremtiden, siger bestyrelsesformand i Lego Fonden og fjerde generationsejer af Lego-koncernen Thomas Kirk Kristiansen i en pressemeddelelse.

Jeffrey D. Dunn, præsident og direktør for Sesame Workshop, kalder donationen for usædvanlig.

- Den globale flygtningekrise er vor tids største humanitære udfordring, og vi er meget beærede over den tillid, som Lego Fonden viser os og vores evne til at forbedre konfliktramte børns liv.

- I samarbejde med vores partnere Brac, IRC og NYU kan vi skabe en positiv forandring for fordrevne børn verden over, i dag og for fremtidens generationer, siger han i pressemeddelelsen.

Sesame Workshop står bag produktionen af flere tv-udsendelser rettet mod børn. Den bedst kendte er tv-serien "Sesame Street".

Organisationen beskriver selv sin mission som ønsket om at "hjælpe børn med at blive klogere, stærkere og venligere". Det skal ske ved en kombination af "sofistikeret anvendelse af medier og en stor dosis sjov".

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce