Annonce
Billund

Lego House vil i weekenden sætte en byggerekord

Når de enkelte etager er blevet fyldt, bliver de stablet oven på hinanden, så de tilsammen udgør et større bysamfund. I alt skal der i løbet af weekenden bygges i omegnen af 500 etager, hvis rekorden skal nås.
Alle, der i løbet af weekenden kommer forbi Lego House, kan sætte sit præg på det, der - hvis alt går vel - ender med at blive en rekord til Guinness Rekordbog.

Billund: I løbet af weekenden vil Lego House sammen med alle sine besøgende gøre et aktivt forsøg på at blive optaget i Guinness Rekordbog. Med inspiration fra spillet Lego Tower, hvor det handler om at indrette etager i et større byggeri, skal gæsterne med rigtige legoklodser udfylde deres egen etage og tilføje den til det store og samlede byggeri.

- Når folk kommer, kan de tage en tom etage og bygge den, som det passer dem. De putter de figurer ind, som de ønsker det, og så kommer etagen med som en del af den samlede figur, fortæller Edgaras Racinskas, som står i spidsen for arrangementet.

Allerede fredag eftermiddag er byggeriet i fuld gang, og det fortsætter hele lørdag og søndag.

- Det handler om at bygge og om at have det sjovt. Det er for alle aldre, og så er det gratis, siger Edgaras Racinskas.

Annonce

Vi giver dem materialerne, og så handler det bare om at bruge sin fantasi. Jeg har allerede set mange forskellige byggerier.

Edgaras Racinskas.

Kun fantasien sætter grænser

Der er ingen regler eller retningslinjer for, hvordan de forskellige etager skal indrettes. Det handler - som alt andet inden for Lego-universet - om at bruge sin fantasi.

- Vi giver dem materialerne, og så handler det bare om at bruge sin fantasi. Jeg har allerede set mange forskellige byggerier lige fra et fitnesscenter til en have, et hotel eller et yoga-studie. Min favorit er et sted, hvor etagen er lavet som en labyrint, siger Edgaras Racinskas.

Åbent for alle

Hvis rekorden skal slås - og det skal den jo helst - skal universet brede sig ud over knap 18 kvadratmeter. Det kræver, at der bliver fyldt legoklodser i omkring 500 etager, så mange gæster - langt flere end 500 - skal på deres besøg i Lego House og give sig tid til byggeriet.

- Hvis en familie på fire deles om at bygge en etage, skal der komme langt flere end 500 mennesker forbi. Vi ser tit, at to børn deles, så det er nødvendigt med mange gæster, siger Edgaras Racinskas.

Byggeriet foregår i Lego Square, så alle - også de, der ikke har købt billet til oplevelseszonerne - kan deltage i byggeriet.

Søndag ved 15-tiden bliver det afgjort, om byggeriet er stort nok til at være en rekord.

De tomme etager står klar til alle, der kommer på besøg i Lego House. Det samme gør en uendelig mængde legoklodser. Kun fantasien sætter grænser.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Johnny fulgte lysten til et anderledes hjem: En rund drøm af et hus

Annonce