Annonce
Sydjylland

Lego-rigmand taber millioner på fynsk gods: Kan trække pengene fra i skat

Sidste år måtte Lego-rigmanden Kjeld Kirk Kristiansen tilføre Schelenborg Gods på Nordfyn 115 millioner kroner for at holde gang i driften. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Landbrugsdriften på Schelenborg Gods i Kerteminde kostede sidste år Lego-overhovedet Kjeld Kirk Kristiansen 4,5 millioner kroner i underskud. Men rigmanden kan trække underskuddet fra i Skat, skriver Ekstra Bladet.

Underskud: Kjeld Kirk Kristiansen har gennem investeringsselskabet Kirkbi investeret betydelige summer i Schelenborg Gods i Kerteminde, men landbrug er ikke altid en god forretning.

Det har Lego-familiens overhovedet erfaret, idet godset sidste år kom ud med et underskud på 4,5 millioner kroner før skat. Dog kan Kjeld Kirk Kristiansen trækket tabet fra i skat fra Kirkbi-koncernen, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge mediet vil Enhedslistens skatteordfører Rune Lund have skatteminister Morten Bødskov (S) til at gå ind i sagen om rigmænd, der kan opnå skatterabat ved at indsætte et selskab som Schelenborg Gods som et underskudsgivende selskab under en koncern som Kirkbi. Med selskabskonstruktionen er Kjeld Kirk Kristiansen ifølge skatteregler tvunget til at trække godsets underskud fra i koncernens overskud.

Ekstra Bladet fortæller, at Kjeld Kirk Kristiansen sidste år måtte tilføre godset 115 millioner kroner for at holde gang i driften. Ifølge mediet har Kjeld Kirk Kristiansen investeret betydelige summer i bygninger og material i form af landbrugsmaskiner til godset. Sidste år steg materielle anlægsaktiver med omkring 45 mio kr. i 2018, så de sammenlagt talte 254,8 mio kr., skriver Ekstra Bladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce