Annonce
forside

Legoejer bliver atter hædret af kongehuset

Kjeld Kirk Kristiansen, nummer to fra højre, er blevet hædret med Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Her er han fotograferet sammen med sin hustru og børnebørn i forbindelse med et arrangement i Legoland. Arkivfoto: Chresten Bergh

Kjeld Kirk Kristiansen er blevet hædret med Kommandørkorset af Dannebrogordenen

Billund: Legoejer Kjeld Kirk Kristiansen er netop blevet hædret af kongehuset med Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Kjeld Kirk Kristiansen, der er bestyrelsesformand for Kirkbi A/S, er i forvejen kammerherre samt Ridder af Dannebrog.

Kjeld Kirk Kristiansen bor i Billund og er barnebarn af Legos grundlægger og søn af legoklodsens opfinder. Han var bare ti år, da hans far opfandt legoklodsen, og drengen, der senere skulle blive administrerende direktør og ejer af Lego, var ofte med, når virksomhedens udviklingsafdeling skulle finde på fremtidens produkter.

Selvom familien Kirk Kristiansen i dag er landets rigeste, og dens overhoved nu kan smykke sig med endnu et hæderstegn, er der intet fornemt over den 70-årige Kjeld Kirk Kristiansen. Han er beskedenheden selv, og man kan sagtens møde ham i den lokale brugs.

Kjeld Kirk Kristiansen er stærkt forbundet med Billund og slog på et offentligt møde for nogle år siden fast, at Lego ligger i Billund, og det bliver der ikke lavet om på.

Midt i hjembyen har han med Lego House, et bygningsværk og oplevelseshus, som er tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels, sat sit markante aftryk på den lille by.

Annonce

Dannebrogordenen blev indstiftet af Christian 5. i 1671. Den tildeles danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser.

Jørgen Mads Clausen, formand for Danfoss, modtog samme hæder i forbindelse med sin 70-års fødselsdag for nylig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce