Annonce
Billund

Legoland blødte både gæster og penge: Stort underskud i coronaåret

På sin tur rundt i Legoland har direktør Christian Woller i løbet af 2020 mødt langt færre gæster, end han havde ønsket og håbet. Besøgstallet i coronaåret blev blot 40 procent af en normal sæson, og året bød derfor på et underskud på hele 30 millioner kroner. Arkivfoto: Jacob Schultz.
2020 blev et forfærdeligt år for Legoland. Nedlukninger og restriktioner gjorde, at mere end halvdelen af gæsterne ikke dukkede op, og årsregnskabet viser et underskud på hele 30 millioner kroner.

Billund: For Billunds største turistattraktion bliver 2020 et år lige til glemmebogen. Legoland havde i løbet af året blot 40 procent af det antal gæster, der dukker op på et normalt år, og årsregnskabet viser et dundrende underskud i form af et minus på hele 30 millioner kroner efter skat.

Det er selvsagt covid-19-pandemien, der bærer skylden for det dårlige år. Legoland måtte udskyde sin åbning i flere måneder, og først den 8. juni kunne sæsonens første gæster træde indenfor i forlystelsesparken. Det skete dog under en lang række restriktioner, hvorfor der hen over sommeren 2020 langt fra kunne være det antal besøgende, som Legoland gerne ser indenfor.

”De mange restriktioner i form af tvangslukning, forsamlingsforbud og de særlige restriktioner for restauranter og kørende forlystelser gjorde det særdeles vanskeligt at drive forlystelsespark og hotel i 2020. Samtidig gjorde seks-dagesreglen og sommerpakken med statsstøtte til mange andre attraktioner konkurrencen hårdere hen over sommeren,” lyder det i årsrapporten fra Legoland.

Annonce

Sikkerheden havde højeste prioritet

I 2019 var der et overskud på bundlinjen på mere end 83 millioner kroner, men det fik coronapandemien altså vendt godt og grundigt rundt på. Det skyldes til dels, at Legoland hævede standarderne for visse restriktioner.

”I Merlin Entertainments – og dermed også i Legoland – blev det hurtigt besluttet, at uanset hvilke kommercielle udfordringer, året ville byde på, så var sikkerheden for gæsterne og medarbejderne den absolut højeste prioritet. Vi har således fulgt myndighedernes anvisninger til punkt og prikke, og på mange måder har Merlin Entertainments arbejdet med strengere krav til hygiejne og sikkerhed, end de danske vejledninger har foreskrevet,” lyder det i årsrapporten.

Annonce

Satsning blev udskudt

Den store nyhed til sæsonen 2020 skulle have været den nye forlystelse Lego Movie World. Forlystelsen, der har kostet et trecifret millionbeløb at opføre, blev dog først indviet i foråret 2021.

Større fyringsrunde

  • Coronakrisen var den direkte årsag til, at Legoland i sensommeren 2020 måtte igennem en større fyringsrunde.
  • Omkring hver femte af forlystelsesparkens 250 fuldtidsansatte medarbejdere blev ved den lejlighed afskediget.
  • En stor del af medarbejderne i Legoland er sæsonarbejdere, og i 2020 var der i gennemsnit 411 årsværk ansat i parken. I 2019 var det tal på 613.

Heller ikke Legolands store hotel, Legoland Castle Hotel, kom i spil i coronaåret, hvor det slet ikke nåede at holde åbent. Gennem hele 2020-sæsonen var hotellet lukket, og først i juni 2021 blev det igen muligt at booke et ophold på det hotel, som gennem en række måneder blev brugt som testcenter, hvor folk kunne få taget en kviktest mod covid-19.

Annonce

Corona påvirker stadig negativt

I år har Legoland kunnet åbne på det planlagte tidspunkt, men der har fortsat været en række restriktioner at tage hensyn. Eksempelvis har alle gæster skullet fremvise et coronapas for at få adgang. Derfor vil pandemien også i 2021 sætte sit præg på Legolands resultat.

”Covid-19 vil også i 2021 have en negativ påvirkning på mængden af turister, antallet af hotelovernatninger og lysten til at mødes i større grupper. Særligt antallet af udenlandske turister i den resterende del af året er behæftet med betydelig usikkerhed. Endvidere er det særdeles vanskeligt at forudsige, hvilke restriktioner branchen kan blive pålagt i den resterende del af året. På grund af den meget høje usikkerhed er det derfor ikke muligt at angive en forventning til årets resultat,” lyder det i årsrapporten.


De mange restriktioner i form af tvangslukning, forsamlingsforbud og de særlige restriktioner for restauranter og kørende forlystelser gjorde det særdeles vanskeligt at drive forlystelsespark og hotel i 2020.

Fra Legolands årsrapport


Annonce
Billund For abonnenter

Filskov Kro mangler medarbejdere: - Vi har sagt rigtig meget nej, og det gør virkelig ondt

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

Alle spillere mødte frem - Hyballa afbrød træningen tidligt

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Haderslev

Sigtede for Damgade-drab skal forblive varetægtsfængslede

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Billund

Kvinde død i frontalt sammenstød på landevej

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Erhverv

Længe ventet: Ribe får sin første sushi-restaurant

Kolding For abonnenter

Sommerserie: Benny Dall drømmer om Cuba, er vild med russisk 70'er-film og ser op til amerikansk forretningsmand

Varde

Hærværksfolk på spil igen: Flere bilejere har fået dæk punkteret

Annonce