Annonce
Billund

Legoland-direktør om fremtiden: - Vi har svært ved at se, at 2021 kommer tilbage på normalt niveau

Christian Woller, direktør i Legoland. Arkivfoto: Jacob Schultz
Legoland har gennemført en fyringsrunde i denne uge, da man tvivler på, at der igen er normale tilstande i 2021 oven på covid-19.
Annonce

Billund: 35 fuldtidsansatte i Legoland fik torsdag den kedelige besked, at de desværre ikke længere kan arbejde i forlystelsesparken.

Derudover er 10 ubesatte stillinger fjernet, så samlet set er 45 stillinger nedlagt.

Det er ansatte både i hotellerne og parken - og både i drift og administration. Opsigelserne har ramt bredt, oplyser Legoland-direktør Christian Woller.

- Vi har svært ved at se, at 2021 kommer tilbage på normalt niveau. At vi tager et skridt, der ikke er mere drastisk, vidner om en vis optimisme. Så vi tror lige nu på et 2021 et eller andet sted mellem det år, vi har nu, og et normalt år. Men alt kan ændre sig. Det udvikler sig hele tiden, siger Christian Woller til avisen.

Annonce

Kan hurtigt ansætte igen

Skulle det vise sig, at 2021 bliver bedre end forventet, kan Legoland hurtigt imødekomme et større antal gæster i parken.

- Vi kan relativt hurtigt opskalere - især på sæsonarbejdersiden. Hvis vi også kan se, at der bliver behov for flere fastansatte, fordi tingene går bedre end frygtet, kan vi også dér opskalere relativt hurtigt. Det plejer at være til at finde folk for os, så vi er ikke bange for, at den situation kan give os problemer, forklarer Christian Woller.

Annonce

Færre sæsonarbejdere næste år

Der blev til denne sæson hyret et rekordhøjt antal sæsonarbejdere, hele 1600, da Legoland skulle have åbnet et nyt område, Lego Movie World, med tre nye forlystelser. Området åbner efter planen i stedet næste år, men der bliver også skruet på antallet af sæsonarbejdere.

- Det bliver nok noget i stil med det, vi har set i år med de fastansatte. Altså en 20 procents nedgang. Men hvad det ender med, er svært at sige. Kommer der turister næste år, eller vil eller må de ikke rejse ind? Kommer der en ny nedlukning, eller er det ligesom nu, hvor kører på et lavere blus, men trods alt er i drift. Hvordan situationen er, når vi kommer til foråret, er meget afgørende, siger Christian Woller, der især vil holde øje med udviklingen i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland, hvor parkens gæster primært kommer fra.


At vi tager et skridt, der ikke er mere drastisk, vidner om en vis optimisme.

Christian Woller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Trekantområdet

Kommunen strammer corona-skruen: Krav om mundbind eller visir på plejehjem og bosteder

Annonce